Bertolt Brechts Svendborgdigte til Berlin

1. marts 2018

(Foto: Rico Feldfoss)

 

BaggårdTeatrets reumertnominerede succesforestilling ”Bertolt Brechts Svendborgdigte” er indbudt til at spille på den Danske Ambassade i Berlin som en del af kulturministeriets nye strategiske samarbejde med Tyskland.

 

Nye samarbejder på tværs af landegrænser
I januar 2018 lancerede kulturministeriet en ny kultursatsning med fokus på at fremme og udvikle Danmark og Tysklands kulturudveksling. Formålet er at øge samarbejdet mellem kulturinstitutionerne på tværs af landegrænserne og skabe større synlighed og styrke værdifællesskaberne mellem befolkningen i de to lande. De næste tre år vil man derfor arbejde intensivt på flere kulturelle møder i og mellem de to lande.

Som et led i dette nye tiltag er BaggårdTeatrets reumertnominerede forestilling ”Bertolt Brechts Svendborgdigte” inviteret til den tyske hovedstad hvor forestillingen skal spille to gange på Den Danske Ambassade.
- Vi er meget glade for indbydelsen og glæder os til at præsentere forestillingen for det tyske publikum i Berlin. Det er en foreløbig kulmination og et synligt bevis på, at vi er lykkedes med strategien; at skabe lokalforankret scenekunst, tiltænkt resten af verden, siger en stolt teaterdirektør Jakob Bjerregaard Engmann.

 

Kunstnermøde
Forestillingen spiller d. 3. og 4. marts i De Nordiske Ambassaders Fælleshus i Berlin.

I forbindelse med forestillingen afholdes der søndag d. 4. marts efter forestillingen et kunstnermøde hvor, Friis Arne Petersen, Den Danske Ambassadør i Tyskland, Lars Seeberg, formand for projektstøtteudvalget for scenekunst ved Statens Kunstfond og repræsentanter fra dansk og tysk teater vil drøfte mulige fremtidige samarbejder.

 

Om forestillingen:
Bertolt Brecht er kendt som en af teatrets store dramatikere, men ikke alle ved, at han regnes for en af verdenslitteraturens største lyrikere i det 20. århundrede. Digtsamlingen Svendborgdigte er fra 1939 og skrevet under ”det danske stråtag” – huset ved Skovsbostrand i Svendborg, og giver et skræmmende aktuelt billede af Europa set med en politisk flygtnings øjne.

Søren Huss, har skrevet musikken og medvirker i forestillingen, i selskab med Jens Gotthelf og den tyske skuespiller Leif Eric Young. Forestillingen er instrueret af Petra-Leonie Pichler.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer


Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php