Liebhaveri – når det taler til hjertet

30. marts 2018

 

Et simpelt parcelhus eller en nedslidt landejendom kan godt sælges som liebhaveri, hvis området det ligger i har noget helt særligt at byde på.

 

Liebhaveri betegnes ofte som noget, der på den ene eller anden måde er enestående og som kun findes i begrænset antal. Som for eksempel helt særlige ejendomme.
Der er relativt få liebhaverejendomme, og derfor handles de ofte til en markant højere pris end øvrige ejendomme. Det kræver altså noget ganske særligt, at handle disse ejendomme.

Ejendomsmægler Bernd Mittelsdorf har mere end 40 års erfaring indenfor ejendomshandel på Fyn. Han ved, om nogen, hvad man skal være særlig opmærksom på ved handel med liebhaverejendomme. For hvad definerer en liebhaverbolig? Handler det udelukkende om sundudsigt med privat bådebro eller 300 kvadratmeter penthouselejligheder med egen elevator?
– Ikke nødvendigvis, siger Bernd Mittelsdorf, som gennem årene har specialiseret sig indenfor ejendomme af en særlig karakter og som kræver og fortjener lidt personlig betjening.
– På ejendomsmarkedet drejer liebhaveri sig ofte om ejendomme med en særlig god beliggenhed, en særlig arkitektur, en unik historie, en særlig årgang eller i det hele taget et særpræg. En liebhaverejendom kan således både være en smuk palævilla med udsigt over Svendborgsund, en funkisvilla i strandvejskvarteret, eller et landsted på Skarø med gode muligheder. Og netop mulighederne kan være det afgørende for, om man kan sælge et hus som liebhaveri. Det er derfor jeg altid, og som det allerførste, kigger på de muligheder, som måtte være, fortæller Bernd Mittelsdorf.

En særlig målgruppe
Det er langt fra alle liebhaverejendomme som opslåes til salg i vinduet hos ejendomsmægleren. I nogle tilfælde kan sælger have et ønske om, at salget skal være diskret. Købere til liebhaverejendomme er begrænsede, og viser man interesse, så er det som oftest meget seriøst. Man har altså ikke åbent hus eller 28 fremvisninger af disse helt specielle boliger.
Bernd Mittelsdorf kender spillereglerne ved salg af liebhaverejendomme. Han ved, at der spiller andre ting ind end blot prisen.
– Her i skuffen har jeg en mappe med ejendomme, som aldrig bliver opslået til salg, siger Bernd Mittelsdorf og lægger hånden på venstre side af skrivebordet.
– Det er boliger som udgør en helt special værdi, enten fordi de er høj arkitektonisk karakter, ligger lige ned til vandet eller ganske enkelt fordi der er muligheder for den rette køber. Man kan godt sælge huse til to millioner kroner som er i en så dårlig stand, at de nedrives, for så at køber opfører et nyt hus på den gode beliggenhed. Det er langt fra usædvanligt, fortæller Bernd Mittelsdorf som både har solgt ejendomme til 18 millioner kroner og i skrivende stund har Kogtved Søfartsskole til salg for 50 millioner kroner.
– Når man, som jeg, handler med ejendomme i den ende af skalaen, så henvender man sig til en helt særlig målgruppe, og så er det nogle helt andre parametre man arbejder efter. For eksempel er det ikke sikkert at sælger ønsker et ’Til Salg’ skilt i forhaven, eller at ejendomsmæglerens bil holder lige ude foran huset. Og det kan der være helt specielle årsager til, som man bør respektere og vide, når man sælger liebhaverejendomme, siger Bernd Mittelsdorf.

 

Værdien i fortællingen
Ofte forbinder vi liebhaveri med at bo ned til vandet eller i kvarteret hvor gennemsnitsindkomsten ligger i den høje ende af skalaen. Især i det sydfynske er kystnære ejendomme særligt eftertragtede. Men man finder også liebhaveri i midtbyen af Svendborg.
– Der er en del tilflyttere med tilknytning til Svendborg, som søger bynære boliger. Mange kommer tilbage efter endt studie i for eksempel København for at etablere sig, og så er det typisk huse i bymidten der er stor efterspørgsel på. De går nærmest som varmt brød, og ofte handler det om udbud og efterspørgsel. Det kan i nogle tilfælde godt være liebhaveri, siger Bernd Mittelsdorf og uddyber:
– Husene i midtbyen af Svendborg ligger ofte i spændende miljøer, hvor det er omgivelserne som gør det hele til noget unikt – til liebhaveri. Nærområdet kan have en kulturhistorisk fortælling, og jo mere det er bevaret, jo højere er hele områdets værdi. Det finder man også andre steder end lige i bymidten. For eksempel i Troense, hvor man har lavet en bevarende lokalplan for hele området, som sikrer det særkende som er kendetegnende for området. Det sikrer samtidig værdien af ens bolig, fordi man ikke risikerer nogen overraskelser hos naboen. Man kan altså sige, at begrænsninger udelukker nogen, men samtidig giver sikkerhed for ens investering, forklarer Bernd Mittelsdorf.

Det særlige sælger
Liebhaveri er altså et spørgsmål om definering. Og så alligevel ikke. For spørger man Bernd Mittelsdorf, så vil der altid være nogle rammer for, hvad der er liebhaveri, og hvad der ikke er.
– Vi kan alle have et helt særligt forhold til vores hus, område eller beliggenhed, men det gør det ikke nødvendigvis til liebhaveri. Og selvom det ikke altid er prisen som afgør, om det er liebhaveri eller ej, så vil særpræg, beliggenhed og kvaliteten i det samlede billede til enhver tid afgøre, om der er tale om liebhaveri. Hvis en stor dyr og flot villa ligger lige ud til en stærkt trafikeret vej, så kan det aldrig blive liebhaveri. Til gengæld kan et simpelt parcelhus eller en nedslidt landejendom godt sælges som liebhaveri, hvis området det ligger i har noget helt særligt at byde på, og hvor der er muligheder tilstede, lyder det fra Bernd Mittelsdorf.

berndmittelsdorf.dk

 

ANNONCEBETALT INDHOLD

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer



Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Persondatabeskyttelse! - Få styr på det inden 25.maj
Kontakt: Tove Dahlmann
Certificeret i persondata- sikkerhed
T. 40 25 46 26 

Møllergade 7 - 5700 Svendborg
Tlf: 62 21 06 83


Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php