Ny bådforhandler til sejlerne åbner i Svendborg

26. april 2018

Kaj Rasmussen og Timmi Gnist Christensen åbner ny bådforhandler i Svendborg

 

Vandet er en del af fynboernes DNA, og det sydfynske øhav er Danmarks mekka for sejlads. Derfor åbner en helt ny bådforhandler – med velkendte ansigter.

 

Navnet er Fynbo Marine A/S, og dørene bliver slået op fredag den 11. maj – og det er med to lokale ejere, der er vilde med både. Timmi Gnist Christensen og Kaj Rasmussen. Begge har i mange år haft med både at gøre. Både arbejdsmæssigt og privat.

– Jeg har saltvand i årene. Jeg har sejlet og arbejdet med både hele mit liv. Jeg elsker vandet og glæden i folks øjne, når de får overdraget en ny båd – især hos dem, der køber båd for første gang, fortæller Timmi Gnist Christensen, medindehaver af Fynbo Marine. Timmi Gnist har 20 års erfaring som autoriseret importør og forhandler af både og motorer.

Den anden ejer Kaj Rasmussen glæder sig til åbningen.

– Vi vil gerne gøre noget godt for sejlerlivet på Fyn og øerne. Sejlads har også været hele mit liv og er det stadigvæk. Og det vil vi gerne glæde nogle andre med også, lyder det fra Kaj Rasmussen, der også har en fortid som bådsælger på diverse bådudstillinger, men i lokalområdet nok mest er kendt som Kaj ”Nika”, da han sammen med sin bror i mange år var Volkswagen og Audi-forhandler i Svendborg under navnet ”Nika- biler”.

Timmi Gnist Christensen og Kaj Rasmussen er meget stolte over at være blevet autoriseret forhandler af nogle af verdens største og mest sælgende bådmærker og motorer som Mercury, Bayliner og Quicksilver. Derfor har de stablet den nye bådbutik på benene. Og der er store forventninger til Åbent Hus-weekenden den 11.-13. maj. hvor det er muligt at gøre en ekstra god handel.

Der er reception i butikken onsdag den 9. maj fra klokken 14-17.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php