Her er dine tænder i sikre hænder

17. juni 2018

 

Allerede inden snoren var klippet til det nye sundhedshus i Hulgade 1 i Svendborg midtby, havde tandlægerne Thomas Nøhr og Mads Hørmand sat sig på en placering til deres helt nye fælles klinik på 2.salen i huset. Rammerne og mulighederne var perfekte til en ny moderne klinik, som de to erfarne tandlæger den 1.marts sidste år rykkede ind i sammen med deres respektive medarbejdere. Et nyt spændende samarbejde havde set dagens lys.

 

Under samme tag
Sundhedshuset i Hulgade er en nyetableret afdeling i Sundhedsafdelingen i Svendborg Kommune, og tænkt som et hus med en række forskellige sundhedstilbud til borgerne, hvor både offentlige og private klinikker lever under samme tag. Tandlægerne Sundhedshuset var de allerførste som flyttede ind, og har i dag 16 medarbejdere fra de to selvstændige tandklinikker. Således er de, udover Thomas Nøhr og Mads Hørmand, to tandlæger mere, fire tandplejere, seks klinikassistenter og to sekretærer. Og det at have mange fagkompetencer samlet er der mange fordele i.

– Vi bruger hinanden hver eneste dag. Tandlægefaget er ikke altid sådan lige at gå til, så vi bruger gerne hinanden alt det vi kan med faglig sparring, siger Mads Hørmand og tilføjer, at det samtidig giver tryghed hos patienterne. – Vi tøver ikke med at få en ekstra faglig vurdering, når der er behov for det, siger han.

 
Særligt hensyn til tandlægeskræk
Noget af det første man bemærker i Sundhedshuset er de lyse, rare og imødekommende omgivelser og de mange grønne planter. Straks man kommer ind gennem døren, får man en fornemmelse af ro og balance, og det kan være en rigtig god ting, hvis man lider af tandlægeskræk. For selv om udstyret og tandlægens rolige tilgang til os som patient er langt bedre end for år tilbage, så er der stadig nogen som lider af tandlægeskræk. I nogle tilfælde så meget, at de slet ikke kommer til tandlægen. Men det behøver ikke at være sådan, og det gør de noget ved hos Tandlægerne Sundhedshuset.

– Det er meget vigtigt med et fortroligt samspil mellem os alle på klinikken og patienten. Vi gør meget ud af at lytte til, hvad tandlægeskrækken kan skyldes, og forsøger at skabe så god og afslappet en atmosfære som muligt. Fortæl vores sekretær, at man har tandlægeskræk, og hun vil sørge for, at der er ekstra tid, ro og særlig fokus på dig. Vi tager særlig hensyn til folk med tandlægeskræk, og bestræber os altid på en smertefri behandling. Det skal ikke gøre ondt at komme hos os, og vi skal lytte og forstå folks problemer. Man er en dårlig tandlæge, hvis man ikke gør det, siger Thomas Nøhr og fortæller samtidig, at de har et samarbejde med Lisbet Mailand som er psykoterapeut og tilbyder forskellige kognitive behandlinger mod angst og fobier bla. hypnose mod tandlægeskræk.

 

Topmoderne klinik
Der er tænkt på det hele i Sundhedshuset – både i og udenfor huset, hvor der er gode parkeringsforhold helt tæt ved. Er man kørestolsbruger eller gangbesværet, så er her også elevator. Man kan få alle typer af behandlinger hos Tandlægerne Sundhedshuset, lige fra de små simple og billige tandbehandlinger til de store komplicerede genopbygninger af ødelagte tandsæt. Her er syv behandlingsrum med helt nye units, som en tandlægestol med alt udstyret hedder, og så er her også et røntgenrum med den nyeste teknologi, som gør, at man ikke længere skal have ’plader’ ind i munden, når der skal tages røntgenbilleder, men i stedet blot stiller sig i rummet mens der tages billeder.
– Vi har investeret i udstyr som tager panoramabilleder. Det vil sige, at man får billeder ’hele vejen rundt’ og kan på den måde opdage for eksempel betændelsestilstande i kæben eller vurdere skjulte visdomstænder tidligt, så behandling kan sættes ind i god tid, forklarer Mads Hørmand der ligesom kollegaen Thomas Nøhr også foretager kirurgiske tand- og kæbeoperationer, samt implantater – noget som de begge har stor erfaring med.
– Det kan være nødvendigt nogen gange at foretage større operationer, som kræver fuld narkose. Det har vi nu også mulighed for i huset, hvor vi har en aftale med en speciallæge og et narkoseteam, som kommer, når her er planlagte operationer, siger Thomas Nøhr og nævner i samme forbindelse et godt samarbejde de har med firmaet Denti, som yder lån udelukkende til tandbehandlinger.
– Det kan desværre være en dyr omgang med større tandbehandlinger, og derfor hjælper vi også gerne med en eventuel finansiering, så vores patienter ikke behøver ud at tage kviklån med alt for høj rente. Denti er seriøse og yder lån mod rimelige renter, og giver mulighed for at splitte regningen op i mindre bidder, lyder det fra Thomas Nøhr.

 

etsikkertsmil.dk

 

ANNONCEBETALT INDHOLD

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php