Vi løfter i flok

11. juni 2018

 

De fire sydfynske kommuner er gået sammen i et storstilet projekt, der i løbet af de næste tre år vil uddanne og løfte virksomheder inden for de maritime erhverv og it-branchen. Og den utraditionelle sammensætning af brancher er netop en af projektets styrker.  

 

1 + 1 kan give meget mere end 2! Sådan lyder filosofien bag det sydfynske erhvervsprojekt, som fra efteråret er klar til at hjælpe små og mellemstore virksomheder og iværksættere med blive endnu bedre til at drive forretning.

- Den store forhåbning er, at det ikke er løgn, når vi siger Co-Create – vi vil skabe noget i fællesskab, fastslår projektleder Charlotte Flugt.

 

EUs Socialfond og Vækstforum Syddanmark har bevilget godt 19 millioner kroner til projektet, som har arbejdstitlen Co-Create. Sammen med tre konsulenter har Charlotte Flugt indrettet sig i et kontor i Fremtidsfabrik II på Kvægtorvet i Svendborg, og de er lige nu i fuld gang med at sætte kursen for projektet:

- Én ting er at sende virksomheder på kursus. Det gavner måske den enkelte medarbejder og den enkelte virksomhed i en periode. Noget helt andet og større er, hvis vi ud fra de samarbejder, der opstår undervejs, skaber noget nyt, forklarer Charlotte Flugt.

 

Udvikling klares bedst i fællesskab
Erhvervsudviklingsprojekter er ikke nyt på Sydfyn, hvor kommunerne allerede samarbejder om blandt andet undervisning til iværksættere:

- Vi har fået skabt en god tradition for kompetenceudvikling, og vi har både tradition for og succes med at sætte brancher sammen, som ikke nødvendigvis er sammentømrede på forhånd, siger projektkonsulent Bethina Larsen.

Bethina Larsen står for kontakten til små og mellemstore virksomheder, og hun ser det som et helt naturligt skridt, at Co-Create i højere grad end andre projekter henvender sig til etablerede virksomheder:

- Når virksomheden vokser, er der behov for mere funktionsopdeling, og derfor kan virksomhederne plukke, hvad de har brug for i dette projekt. En virksomhed kan deltage med forskellige medarbejdere alt efter, hvad vi har på skemaet. Når det er markedsføring, er det marketingchefen, der er på kursus. Når det er ledelse, er det direktøren selv, der deltager – og så videre, forklarer Bethina Larsen.

 

Et umage par
Det er to meget forskellige brancher, der kommer til at møde hinanden i Co-Create.

 - Det maritime har en stærk tradition og position på Sydfyn, og det har en stor betydning for området. Det er en sammensat branche af blandt andre udstyrsproducenter, rederier og søfart, og der er også en masse underleverandører her i det sydfynske. Derfor har den stor betydning både erhvervsmæssigt og kulturelt, forklarer Charlotte Flugt.

IT-branchen er både væsentligt yngre og mindre målt på antallet af medarbejdere og omsætning. Bethina Larsen er dog ikke i tvivl om, at det overordnede fokus på digitalisering vil betyde en udvikling inden for den branche: 

- IT har måske ikke en styrkeposition på Sydfyn lige nu, men det er afgjort et erhvervsområde, vi ønsker at fremme, lyder det fra Bethina Larsen som uddyber:

- Man kan måske spørge sig selv, hvorfor vi vælger at sætte ind over for den maritime branche, for den klarer jo sig selv. Men vi mener, at netop den branche har så stor værdi, at vi er forpligtet til at hjælpe med at udvikle deres kompetencer og virksomheder, så det også i fremtiden er en branche, der står stærkt, siger hun. 

 

Om Co-Create
Co-Create er et tilbud til virksomheder inden for maritime erhverv og IT-branchen.

Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø kommuner deltager i det storstilede erhvervsprojekt.

Projektet har arbejdstitlen Co-Create, og meningen er, at erhvervsfolk fra den maritime branche og IT-branchen skal være med til at udvikle projektets indhold.

Den 13. juni 2018 inviterer Co-Create til et kick-off arrangement for erhvervslivet. Her skal projektets endelige navn blandt andet afsløres, og museumsdirektør Rane Willerslev holder foredrag om at tænke vildt.

Projektet udbyder de første undervisningsforløb fra september 2018.

Læs mere her

 

Holdet der skal få maritime virksomheder og IT-branchen på Sydfyn til at vækste:

Bethina Larsen, projektkonsulent. Kommer fra en stilling som konsulent i Projekt Medstrøm. Får ansvaret for kontakten til små og mellemstore virksomheder. 

Troels Ankerstjerne. Kommer fra Fyns Maritime Klynge, under Udvikling Fyn. Får ansvaret for Start Up-Hub’en, som er et intensivt forløb for særligt innovative iværksættere inden for det maritime område. 

Jakob Marling, uddannelseskonsulent. Tidligere ansat som ved SDU. Får ansvaret for at koordinere undervisningen i projektet. 

Charlotte Flugt, projektleder. Tidligere ansat som forretningsudvikler i Fyns Maritime Klynge. 

 

ANNONCEBETALT INDHOLD

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer



Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Persondatabeskyttelse! - Få styr på det inden 25.maj
Kontakt: Tove Dahlmann
Certificeret i persondata- sikkerhed
T. 40 25 46 26 

Møllergade 7 - 5700 Svendborg
Tlf: 62 21 06 83


Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder






  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php