Fællesskabet holder Thurø flydende

18. juni 2018


Download THURINEREN juni 2018

 

Leder – THURINEREN, juni

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Redaktør, THURINEREN

 

Det er nok de færreste som er i tvivl om, at sammenhold, engagement og lokal drivkraft er en betydelig del af det brede billede af Thurø, som vi alle sammen kender så godt. Man kan vel nærmest sige, at det er lokalengagementet som holder øen flydende.
Når jeg er rundt og besøge Thurøs beboere, og skrive historier fra dæmningen til Dampskibsbroen, så bliver jeg næsten altid spurgt, om jeg vil nævne en bestemt person, en forening, samarbejdspartner eller en lokal virksomhed i artiklen. Det fortæller en del om, hvor meget sammenholdet betyder for lokalsamfundet på Thurø.

Et nærmiljø bygger ofte på relationer. Man kender på den ene eller anden måde hinanden, og tilliden til sin nabo, sin bager, købmand, håndværker og forældrene til børnenes skolekammerater er vigtig, når man vælger at bosætte sig i et mindre lokalområde som Thurø.
Fællesskabet er omdrejningspunktet, og det behøver nødvendigvis ikke betyde, at man er fysisk tilstede på grønsværen hver gang hjemmeholdet spiller kamp. Man kan sagtens deltage i fællesskabet på mange andre måder. For eksempel ved at understøtte lokale initiativer med god omtale og opbakning, samt ved at være ambassadører for

Og – naturligvis – ved ikke at ophænge bannere i hegnet på toppen af Brovejen med reklame for aktiviteter uden nogen som helst forankring i Thurø. Det siger næsten sig selv.

 

Denne gang kan du læse om flere lokalt funderede initiativer på øen. Som for eksempel når Grasten Beboerlaug stod sammen, og fik sikret, at sundfærgen M/S Helge også i år kan anløbe broen i Grasten, som var ved at smuldre væk. Det samme gjorde de i Mejerihavnen, som havde en hel havn til jollerne, der ganske enkelt var ved at styrte i havet, men som nu er reddet af donationer og gode lokale kræfter.
I perioden fra sidste udgivelse af THURINEREN i marts er der også sket en masse. I starten af juni invitererede Familien Allmann og menighedsrådet hele øen til sommermøde i kirken og præstegårdshaven. En tilbagevendende begivenhed som hvert år samler store som små til en hyggelig eftermiddag i fællesskabets ånd.
I maj var der Thurømarked fra Blåby til Grasten, hvor mere end 120 steder på hele øen holdt loppemarked, og så er det jo lige nu at alle valfarter til Smørmosen og verdens bedste badestrand, isvafler og minigolfbane.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer



Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php