Den gode fortælling står mellem linjerne

10. august 2018

 

De fleste af os er nok klar over, at kan vi få følelserne frem i folk, så har vi fanget deres opmærksomhed. Kobler vi samtidig en fortælling på, som påvirker os følelsesmæssigt, så er vi helt sikre på, at fastholde fokus hos modtageren.
Film er et af de allerbedste medier, når man skal formidle sit budskab. Gennem film påvirkes vi både af det vi hører og ser. Ja, faktisk kan vi ubevidst også påvirkes på en lang række andre sanser, hvis de mennesker som producerer film er skrappe til det.

Lad os tage et eksempel:

Vi ser en film om en kok der tryller i køkkenet, med skarpe nærbilleder af de friske råvarer der smides i den 200 grader varme wok, der syder og sprutter og sender lys damp i vejret, så vi næsten kan dufte og smage maden. De mange forbindelsesled mellem vores sanseapparat er aktiveret, og vi giver os hen til stemningen og oplevelsen, som var vi der selv. Vi både kan og vil også lave den lækre ret, som vi lige så på film. Hvor svært kan det være. Den lune kok var ovenikøbet sympatisk med nogle sunde holdninger om bæredygtighed og økologiske råvarer, som vi godt kunne lide, og hans køkken var indrettet fuldstændig, som man kunne tænke sig, når man nu skal købe den wok, som vi ikke kan undvære, og som i virkeligheden var det filmen skulle markedsføre.

Det er noget sælsomt noget det her med følelser. Vi kan både lade os rive med af dem, og vi kan forsøge at undertrykke dem. Men en ting er helt sikkert, vi er i kontakt mange gange hver eneste dag med hele vores følelsesregister.

 

Den gode fortælling
Film, Følelse og Fortælling er de tre F’er som kendetegner Svendborg-virksomheden 1:30 Kommunikation, og som ejes og drives af journalist Eva Kristina Mikkelsen. Hun ved en hel del om mennesker fra sit arbejde som journalist. Hvilke spørgsmål skal man stille, for at finde den gode fortælling?, hvad fanger vores opmærksomhed?, og hvem vi vil nå med budskabet? Eva Kristina Mikkelsen laver film – og hun er god til det. Havde det været hende, som havde lavet filmen om kokken med de sympatiske holdninger, og som hun var bestilt til af wok-producenten, så havde den talt til vores følelser. Den havde ikke haft fokus på hvilket godt og slidstærkt materiale wokken var fremstillet i, men i stedet hvad der kom i den, hvorfor det skulle tilberedes præcis, som det blev gjort, om de økologiske grøntsager og kødet fra koen, som havde tilbragt det meste af sit liv på græs i Midtjylland.
– Når jeg laver film, så skal det, så vidt det er muligt, altid være noget med mennesker. En håndværker som simpelthen bare elsker træ, og derfor er blevet tømrermester, fortæller om en passion mere end om et produkt. Som mennesker interesserer vi os for mennesker, og derfor er alene det, at tømrermesteren elsker træ, hans kvalitetsstempel for godt håndværk. Vi behøver ikke fortælle en masse om dampspærrer, færdige carporte eller parketgulve, men i stedet om mennesket bag og hans kærlighed til træ. Det er jo ikke tilfældigt, at ’om siden’ på virksomheders hjemmesider er den mest besøgte, forklarer Eva Kristina Mikkelsen.

 
Hvorfor?
1:30 Kommunikation laver film for virksomheder, organisationer og private og offentlige institutioner, som har ud budskab der skal formidles ud bredt. Det kan være erhvervsprofiler i form af artikler, som Eva Kristina Mikkelsen skriver og efterfølgende hjælper virksomheden med at få markedsført. Hun laver markedsføringsstrategier for virksomheder og organisationer, har en bred viden indenfor bla. sociale medier, og så er der naturligvis film.

– Nogle ting kan være svære at formidle med ord, og så er film en rigtig god løsning. Jeg er specielt god til at gøre budskaber enkle som er ’teknisk vanskelige’ at forstå. Her er film et fantastisk værktøj, fortæller Eva Kristina Mikkelsen og tilføjer at hun også gerne skubber lidt til kunden og måske endda provokerer en smule.
– Jeg starter altid med at spørge, hvorfor man ønsker at få lavet en film, og er svaret, at det blot er fordi ’de andre’ har en, så begynder jeg at gå tæt, og så kommer hvorfor/hvad spørgsmålene: Hvorfor er dit produkt eller din ydelse bedre end konkurrentens? Hvad er budskabet du ønsker at få ud med din film? osv. Efterfølgende laver vi så en drejebog inden optagelserne starter, og de kan tage lige fra et par timer til flere uger, siger hun.

Små korte film
Sociale medier som facebook, LinkedIn og YouTube er ofte de digitale platforme der bruges til film, og det er specielt små korte film der har størst gennemslagskraft.
– Man skal kunne fortælle sit budskab på 1:30 minutter for at fastholde opmærksomheden, så vi går gerne efter at lave filmene korte. Det kan dog variere i længden. Derfor laver jeg gerne mange små film og sender til kunden, som så kan lægges ud i små bidder på de sociale medier, lyder det fra Eva Kristina Mikkelsen som ikke gir’ så meget for det her med at sigte efter at gå viralt.
– Det er fuldstændig ligegyldigt at nå ud til 300.000 tilfældige mennesker, hvis det er de 100 mest relevante man ønsker at ramme. Jeg arbejder målrettet for mine kunder, så deres budskab når ud, hvor det skal, siger Eva Kristina Mikkelsen som har base på Fremtidsfabrikken på Jessens Mole.

1-30.dk

 

ANNONCEBETALT INDHOLD

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer


Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php