Det behøver ikke være kedeligt at lære førstehjælp

11. august 2018

 

Hvad gør du, hvis et barn får noget galt i halsen og ikke kan få luft?

Hvad gør du, hvis kollegaen på arbejdspladsen pludselig falder om med hjertestop?

Hvad gør du, hvis en person ligger livløs i vandet i svømmehallen?
Det handler om ganske få minutter inden det er for sent. Førstehjælp er derfor med til at redde menneskeliv. Kan du førstehjælp?

 

Alle kommer på et tidpunkt i deres liv ud for at skulle give førstehjælp, spørgsmålet er blot, hvornår det bliver din tur.
Dennis Kræmmer Hansen har reddet liv. Med næsten 20 års erfaring som henholdsvis ambulanceredder og paramediciner, har han haft døden helt tæt inde på livet mange gange.
Siden 2003 har han været førstehjælpsinstruktør, og i dag har han virksomheden: Du Kan Hjælpe, hvor han underviser i førstehjælp i mange forskellige afskygninger. Og det behøver ikke være kedeligt at lære førstehjælp. Det vigtigste er, at vi kan huske det om et halvt år, når vi står i situationen, at skulle udøve førstehjælp til et andet menneske.

 

Indlevende kurser
Alle der går ud af døren efter et af Dennis Kræmmer Hansen’s førstehjælpskurser, får den samme hilsen med på vejen: ’I skal indstille jer på, at det her kommer I til at bruge en dag’.

Så er man mentalt forberedt og klar. Det er nemlig det halve af at kunne give førstehjælp – at være klar den dag, man får brug for det, og at kunne holde hovedet koldt.
– Jeg har mange års erfaring og viden om akuthjælp, og det får folk med sig, når de vælger et af mine kurser, siger Dennis Kræmmer Hansen som formår at gøre kurserne indlevende og underholdende, hvilket kan synes underligt i noget så alvorligt som at redde menneskeliv.
– Hvorfor skulle det ikke være underholdende? Alle ved jo godt, hvor alvorligt et emne det er, så når jeg holder et førstehjælpskurses, for eksempel ude på en virksomhed, så handler det om at fange folks opmærksomhed. Der er ingen som ikke tager det alvorligt, selvom undervisningen godt kan være med et glimt i øjet, siger Dennis Kræmmer Hansen.

 

Du har fem minutter
Hvert år rammes ca. 3.500 mennesker i Danmark af hjertestop udenfor landets hospitaler.

I 2017 var der på landsplan 13% som overlevede et hjertestop som følge af førstehjælp.
– Det handler om få minutter. Efter 4-6 minutter begynder hjernen at dø, og for hvert minut der går uden livreddende førstehjælp, reduceres chancen for at overleve med ca. 10 procent.

Hvis man ved, hvad man skal gøre, så kan det betyde, at man redder liv. Gives der ikke livreddende førstehjælp, før ambulancen når frem, overlever 1 ud af 30. Hvis man har lært førstehjælp, og træder til med livreddende førstehjælp, overlever 1 ud af 8, forklarer Dennis Kræmmer Hansen.
Hjertestartere, som findes stadig flere steder i det offentlige rum, er en af årsagerne til, at flere overlever et hjertestop.

- Man kan downloade app’en: ’Trygfonden Hjertestart’ til sin smartphone, som viser, hvor den nærmeste hjertestarter findes. Den sender man en afsted efter straks, mens man selv starter med at udøve førstehjælp, og her er proceduren: 1) undersøg om personen er bevidstløs og uden vejrtrækning. 2) Ring 112 (eller få en til det) 3) start hjerte-lunge-redning, som er 30 tryk og 2 pust. Det fortsætter man med indtil ambulancen kommer, siger han og fortæller om en oplevelse fra det virkelige liv:

- En ung kvinde midt i 20’erne får pludselig hjertestop hjemme, og hendes far, som heldigvis kan førstehjælp, går straks i gang med hjerte-lunge-redning, indtil jeg ankommer med ambulancen og tager over. Katja, som kvinden hedder, overlever, og har i dag gennemgået et af mine førstehjælpskurser, for selv at kunne redde liv. Det er en af de stærkeste oplevelser jeg har haft i mit liv som redder, fortæller Dennis Kræmmer Hansen.
En hjertestarter koster ca. 12.000 kr. + moms og et skab den skal være i. Det bliver stadig mere almindeligt at se hjertestartere i det offentlige rum, og mange slår sig derfor sammen om at købe en.

- Man kan ringe til mig, så skal jeg sørge for, at man får en hjertestarter der virker, siger Dennis Kræmmer Hansen som fortæller, at der desværre er mange hjertestartere, som ikke fungerer, fordi de ikke bliver eftersete.
– Alle mine hjertestartere kan fås med en serviceaftale, så du altid er sikker på, at batterier og elektroder virker, siger han.

 

Alle kan lære førstehjælp
Alle kan deltage i et Du Kan Hjælpe – førstehjælpskursus, som i de fleste tilfælde foregår ude på virksomheder eller hvor det er mest hensigtsmæssigt. For eksempel var der en mountainbike cykelklub, som havde tilmeldt sig et kursus, som blev holdt ude i skoven.
– Det er vigtigt at skabe autentiske rammer, så det tilpasser jeg kurserne efter. Vi har også afholdt kurser i svømmehallen, hvor en person agerer livløs midt i bassinet, og så starter førstehjælpen jo herfra, siger Dennis Kræmmer Hansen og tilføjer at han også afholder åbne kurser, hvor alle kan tilmelde sig. Det kan for eksempel være en mulighed for privatpersoner eller mindre virksomheder at slå sig sammen, så man er flere på kurset.
– Når der er flere tilmeldt et kursus, så er der også flere spørgsmål og flere synergier. Det gør kurserne mere levende, smiler paramedicineren som har base på Bodøvej 6 i Svendborg.

dukanhjælpe.dk

 

Se instruktionsvideoer i førstehjælp her

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer



Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Persondatabeskyttelse! - Få styr på det inden 25.maj
Kontakt: Tove Dahlmann
Certificeret i persondata- sikkerhed
T. 40 25 46 26 

Møllergade 7 - 5700 Svendborg
Tlf: 62 21 06 83


Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php