Flere praktikpladser er virksomhedernes ansvar

14. august 2018

 

AF PER NYKJÆR JENSEN, formand Svendborg Erhvervsråd

 

Der er igen gang i økonomien og dermed også i byggeriet og industrien. Priserne på ejendomme er støt stigende og antallet af job er det højeste, vi har set i lang tid. Der er dog en lille giftig slange i paradiset. Det kniber nemlig med at skaffe den nødvendige, kvalificerede arbejdskraft. Der er simpelthen for få unge, som vælger en erhvervsuddannelse. Samtidig har der desværre også, til trods for et ikke overvældende antal interesserede unge, været udbudt for få lærlinge- og praktikpladser. Det er derfor virksomhedernes ansvar at stille flere lære- og praktikpladser til rådighed.

 

Til gengæld er det os alle sammen, politikere, skolefolk, organisationer og forældre, som har ansvaret for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Det er forældrene og folkeskolen, som har størst mulighed for at informere de unge om, at mulighederne i en erhvervsuddannelse er mindst ligeså gode og ligeså mange, samt at løn- og arbejdsvilkår ofte er mere attraktive i den private sektor, end det man ser i den offentlige. Ser man på det karrieremæssige, viser fordelingen, at der er flest virksomhedsejere med en erhvervsuddannelsesbaggrund. Vi har i Svendborg kommune iværksat en række tiltag til fremme af håndværks- og industriuddannelserne. Et af dem er et forbilledligt samarbejde imellem private virksomheder, kommunen og erhvervsskolen, som har skabt mulighed for at indkøbe avancerede CNC-styrede maskiner, til brug i undervisningen af industriteknikere. Samtidig er der indført nye udbudsbetingelser for private virksomheders arbejde for kommunen. De sikrer, at virksomheder, med det rette antal lærlinge, har bedre muligheder for at få kommunale opgaver. Derudover er der for 10. klasse oprettet de såkaldte EUD-forløb, som er en praktisk uddannelse, hvor der veksles mellem undervisning på skole og praktikperioder i en virksomhed.

Forløbet sigter direkte på uddannelser inden for bygge-anlæg, de grønne fag, samt medie- og auto, metal, vvs og el. EUD-konceptet ser vi gerne udvidet til også at omfatte 8. og 9. klasse. Endelig arbejder vi nu med at få etableret Svendborg Erhvervsskole som et hovedcenter for de maritime håndværksuddannelser. Målet er her at få skabt et undervisningsmiljø, som gør arbejdssituationerne om bord så realistiske som muligt. Alle disse tiltag vil tilsammen være med til at sikre en større tilgang til erhvervsuddannelserne, men det er meget vigtigt, at vi alle sammen hele tiden har opgaven i tankerne, hver gang vi taler med vores børn og unge, om deres fremtidsmuligheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php