Møllekroen – et hus fuld af fest

28. august 2018

 

Da ægteparret Helle og Søren Grønning i 1999 købte Bullerup Kro på Brolandvej 7 i Agedrup, havde de ingen anelse om, at de her små 20 år senere skulle have en virksomhed med et halvt hundrede ansatte og være kendt som et af de førende cateringfirmaer på Fyn.

Successen er dog ikke kommet af sig selv, men ønsket om at lave en lille mand-kone forretning med udgangspunkt i god kvalitetsmad brændte så meget hos ægteparret, at de i starten både var i køkkenet, til serveringen for gæsterne og efterfølgende bag opvasken til langt ud på natten. Fliden har båret frugt. Det ses og mærkes tydeligt, når man besøger Møllekroen, som ægteparret i dag stolt kan kalde deres sted.

 

Alt laves helt fra bunden
Møllekroen ligger blot 10 minutters kørsel fra Odense i den lille by Bullerup, som er sammenvokset med nabobyen Agedrup. Kroen ligger ved Vejrup Å og har rødder helt tilbage til 14-tallet, hvor Bullerup Vandmølle nævnes for første gang. Møllen bestod dengang af en møllebygning og avlsbygninger på begge sider af åen. Det hele brændte dog ned 16. juni 1924, og blev genopført, hvor Møllekroen nu ligger. I dag fremstår Møllekroen derfor med et moderne udtryk.

Møllekroen er meget autentisk, hvilket især kommer til udtryk i kroens køkken. Her bliver alt nemlig lavet helt fra bunden.
– Vi har en helt klar holdning til, at alt skal laves fra bunden. Det betyder blandt andet, at vi bager vores eget brød og laver vores egen is, koger fonden til saucen og laver vores egne marmelader, fortæller Søren Grønning og benytter lejligheden til at vise mig en palle fyldt med net af store saftige asier.
– Når der skal gode asier til kalvestegen, så skal de naturligvis være syltede efter vores egne opskrifter, smiler han.

Både Helle og Søren Grønning er uddannet kokke fra henholdsvis Munkebo Kro og Blommenslyst Kro, og så har de også uddannelse som tjener og smørrebrødsjomfru. Så de faglige forudsætninger er med hele vejen, når der skal laves mad ud af huset eller tilberedes en stor festmenu for et selskab på 170 personer. Det er nemlig kapaciteten, som Møllekroen kan tilbyde, når festen skal holdes her. Og fester, det bliver der holdt med god mad fra Møllekroen – både i huset og ude omkring på hele Fyn.
– Vi har i snit fire fester i huset hver lørdag og 35 fester ud af huset, så der er gang i den hver eneste weekend + ugen igennem, lyder det fra Søren Grønning.

 

Kvaliteten skal være i top
Maden er det helt centrale omdrejningspunkt på Møllekroen, og intet bliver serveret for gæsterne eller sendt ud ad døren, førend det er blevet smagt og vurderet af personalet.
– Det er meget vigtigt for os, at vi forholder os kritiske til maden, vi laver. Derfor har vi en god og åben ærlighed overfor hinanden. Inden en ny menu eller opskrift når kunden, så har vi smagt på det og giver vores vurdering internt i huset. Vi har dialog om alt, lige fra om brødet er for tørt, og til om rødvinssaucen mangler salt. Og når servicen leveres tilbage til os efter et selskab ude af huset, så benytter vi altid lejligheden til at få en lille snak med kunden, om alt var, som det skulle være, forklarer Søren Grønning og tilføjer, at de også gør meget ud af, at maden anrettes på flotte fade og skåle, så det ser lækkert og indbydende ud, når det sættes på bordet.

 

Førende på Fyn
Møllekroen har tre festlokaler, og der er stor efterspørgsel på dem hele året. Faktisk anbefales det at booke festlokale et helt år før. Ægteparret Grønning har den helt klare holdning, at de ikke tager flere bestillinger ind, end der er kapacitet til.
– Det kunne være fristende lige at sige ja til 200 kuverter mere ud af huset en weekend, men den går bare ikke, når kvaliteten skal holde hele vejen igennem. Her er vi urokkelige, lyder det fra Søren Grønning, mens hustruen Helle nikker.
Parret er begge engagerede i forskellige netværk, og selvom 90 % af kunderne i dag er privatkunder, så har de en idé om at blive mere erhvervsorienterede med tiden. Begge er de meget håndboldinteresserede og er netop blevet eksklusiv sponsor i Odense Håndbold, og parret afholder også arrangementer på Møllekroen i samarbejde med forskellige aktører.
– Vi bestræber os på at være trendsættere indenfor catering på Fyn, og fortsætter vi med at gøre det ordentligt – og ikke går på kompromis med kvaliteten, så skulle vi gerne blive det foretrukne sted, man vælger indenfor diner transportable, catering og fester, siger Søren Grønning.

moellekroen.dk

Søren Grønning med en stor frisk asie inden den går i køkkenet til egen syltning.

 

ANNONCEBETALT INDHOLD

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php