En tur gennem byen og en bajer på havnen

30. august 2018

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Redaktør mitsvendborg.dk

 

Skal vi ikke gå en tur sammen gennem vores smukke gamle by. Mærke hvad det er, som gør den så levende at bo i. Vi kan jo starte fra byens rådhus lige midt i byen. Når alt kommer til alt, så er det jo herfra byens udvikling begynder.

Den 1.juli 2016 blev snoren klippet til Den Grønne Tråd, hvor forbindelsen mellem byen og havnen skulle give mulighed for flere aktiviteter, ophold og frie initiativer til hverdagens byliv. Nye samarbejder er spiret mellem midtbyens beboere og butiksliv, det er Liv i Min By processen et skønt eksempel på. Bilerne er også væk fra Torvet, så nu kan alt ske – hvis nogen altså ville fortælle, hvad man må, eller ikke må, eller hvad der i det hele taget skal ske på Torvet. Men det er jo en helt anden diskussion. I hvert fald er her Svend-fest, hvor alle som er noget indenfor musikken udenfor bygrænsen kan boltre sig og blive set. Og vi hylder Ghita Nørby, gør vi.

Efter Torvet, som var hurtig overstået, drejer vi til venstre op ad Møllergade, og får lidt af smagen af det ægte Svendborg, her hvor vi har højt til loftet og sikker jordforbindelse, og hvor man gir’ sig lidt ekstra tid til at betragte, begejstres og behages – forføres, fortrylles og forarges. Her man får smagen af Cittaslow.
På toppen af Møllergade får man også udsigten over havnen, som mere end noget andet fortæller vores historie. Lad os tage en tur derned.

Snart rykker der byggekraner ind på havnen. Nyt boligbyggeri skyder op på Jessens Mole og SIMAC opfører et helt nyt uddannelsescenter på Nordre Kaj. Man er også i gang med Den Blå Kant, som skal skabe flere rekreative byrum og oplevelser hele vejen fra Christiansminde til lystbådehavnen. Havnen er i forandring. 

Midt mellem byggekranerne og de farverige arkitektillustrationer gemmer sig de små vigtige maritime detaljer. Det er her vores DNA svulper mod bolværket, og hvor der stadig er plads til at drikke en håndbajer i solen. For på en havn skal alt ikke være stilrent, velpoleret og støvsuget for skævheder. Gør vi det, så forsvinder vores identitet, og så kan det hele være lige meget.

Vi skal hilse udviklingen velkommen, og glædes over, at investorerne ser fremtiden på vores havn. Pas godt på den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php