Bilerne er ikke interessante – det er menneskerne som køber dem

31. august 2018

 

Det er ikke kun håndtrykket som er varmt, når man besøger Svendborg Motor Co. A/S på Odensevej 24-26, som siden 1922 har handlet og repareret biler i Svendborg. Den nye Opel Corsa har eksempelvis både varme i sæderne og rattet og prisen er bestemt også i den lune ende. Mere om det senere.

I salgsafdelingen hos Svendborg Motor Co. A/S plejer de at sige, at det er medarbejderne på værkstedet som sælger bilerne. Og der kan være noget om snakken. Er man tilfreds med servicen på værkstedet, så er der en ret stor sandsynlighed for, at man kommer igen. Ja, måske man også køber sin nye bil her. 

Sidste år blev der solgt 490 biler fra Svendborg Motor Co. A/S, og selvom ventetiden på regeringens nye aftale om bilafgifter sidste år, gjorde, at bilsalget blev en smule udfordret, så er direktør Jan Bøttiger ganske godt tilfreds med udviklingen.
– Vi kan godt mærke, at der er kommet gang i hjulene igen efter regeringens afgiftsnedsættelse fra 150 til 85% på de lidt større biler. Det har betydet, at det nu er blevet mere interessant for kunder som ellers ville købe en mindre bil, at købe en lidt større bil og således få mere bil for pengene, siger Jan Bøttiger og fremhæver både Opel Astra og Suzuki Baleno som to meget populære og rummelige bilmodeller. 
– Bilkøberen i dag er meget bevidst og kommer velforberedt til os. Man har gjort sig sine overvejelser og har i mange tilfælde allerede truffet sit valg inden vi møder dem i udstillingen, siger Allan Holmbech som er den anden af de tre sælgere som udgør salgsteamet hos Svendborg Motor Co. A/S. 

Den nyeste medarbejder i salgsafdelingen hedder Mikkel Hansen. Han er lige startet da mitsvendborg.dk er på besøg, og kan med stolthed fortælle, at han allerede på tredje-dagen solgte sin første bil.
– Det var en Opel Corsa, smiler han og fortæller, at det med at sælge biler ikke er ham helt uvant.
– Jeg har bla. været hos Peugeot i Sønderborg inden jeg kom tilbage til Svendborg, siger Mikkel Hansen som oprindeligt er fra Stenstrup, hvor han er født og opvokset. Nu er han tilbage i det sydfynske efter nogle år udenbys.

Lille Corsa med store armbevægelser
I dag minder mange bilmærker om hinanden. De fleste biler har gode motorer, et ordentligt karosseri og meget forskelligt udstyr. Men faktisk er det slet ikke bilerne som får mest fokus af sælgerne hos Svendborg Motor Co. A/S. Det er de mennesker som køber dem, der er interessante.
– Vores vigtigste rolle er at lytte til kundernes behov. Som Allan siger, så kommer kunderne velforberedte og har ofte sat sig grundigt ind i tingene. Vi skal derfor evne at finde lige præcis den type bil, som opfylder kundens behov. Derfor går vi som det allerførste i en god dialog med kunden og først og fremmest lytter. Det handler om hvilke forestillinger kunden har til komfort, funktionaliteter, brændstoføkonomi og udstyr. Vi skal kunne tilbyde præcis den bil, som opfylder den enkelte kundes behov, og som han eller hun bliver glad for i de næste mange år, siger Mikkel Hansen og giver et eksempel på en af de mest populære biler i udstillingen – Opel Corsa’en.
– Det er simpelthen en af de absolut mest solgte biler vi har. Og man forstår det godt. En Opel Corsa har det meste af det, som dækker rigtig mange menneskers behov både i komfort, design og udstyr. Lige nu kører vi en kampagne på den nye Opel Corsa, som virkelig er lidt af et scoop. Man får en helt ny bil, med alt i udstyr fra 155.000 kr. inkl. leveringsomkostninger. Vi kan også tilbyde en finansiering for bare 1.500 kr. om måneden med en udbetaling på 20%, eller en anden finansiering hvis man eksempelvis ønsker et højere afdrag om måneden. Her er vi meget fleksible, fortæller Mikkel Hansen og inviterer en tur ind bag rattet i den lille rappe Opel Corsa.

Apple Carplay – det nye sort
En god brændstoføkonomi er højt prioriteret hos mange mennesker i dag, og her er den nye Opel Corsa med sine godt 20 kilometer på literen med i førerfeltet. Motoren er på 1,4 liter og har 90 hk. Alt i alt betyder det en grøn afgift på 580 kr. pr. halvår. Den fås i stort set alle farver – dog kan kampagnemodellen fås i otte farver. Bilen har desuden klimaanlæg, 15” alufælge og varme i både sæder og rat.
– Det er en af de ganske få modeller med varme i rattet, og det kan være ganske behageligt en kold februar-morgen, siger Mikkel Hansen og viser en anden smart detalje; 
– Der er ingen fast installeret navigation i den nye Opel Corsa, til gengæld er den helt med på beatet med Apple Carplay, som er et system, hvor man tilslutter sin iPhone direkte med et USB stik til bilens instrumentbræt, og herefter har man en stor del af sine funktioner fra smartphonen direkte på skærmen i bilen. Apple Carplay gør det muligt at benytte for eksempel navigationen fra sin smartphone eller sin telefonbog – som ved hjælp af Siri stemmestyring kan bruges via bilens højtalere. Man kan høre sine egne playlister, høre lydbøger eller bruge andre apps, som er understøttet af Apple Carplay, forklarer Mikkel Hansen og benytter lejligheden til at sende en opfordring om at komme forbi og prøve en tur i den nye Opel Corsa.
– Man kan jo høre lidt god musik fra sin iPhone imens, smiler den nye sælger hos Svendborg Motor Co. A/S.

 

ANNONCEBETALT INDHOLD

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php