Hva’ mæ’ kulturen – for unge?

13. september 2018

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF ANNA HOLMGAARD

 

Citatet er fra gode gamle PHs kampskrift fra begyndelsen af 30’erne, hvor han som kulturradikal provokatør opfordrede til at tage kunsten alvorligt politisk og økonomisk. Åd en måde var han foran for sin tid – ligesom Svendborg faktisk er beviset på, at han havde ret: her er kunst og kultur noget, der får folk til at flytte til byen – og det er godt.

Men vi kunne selvfølgelig gøre det bedre – det kan man altid.

Der skal i mine øjne være meget mere kultur af og for unge. Dem, der skal bære arven videre. I Svendborg, som sagt såvel som på det helt store lærred, hvor subkulturer udvikler sig til mainstream. Om det så er hip hop’en, street art’en, gademoden eller blogging-kulturen. Alle fire punkter, der hurtigere end den voksne generation kunne stave til ’glem det’ har bevist, at der er masser af indflydelse og udvikling at finde.

Masser af inspiration, spænding, fremtid. Det kan vi godt bruge i Svendborg, hvor vi godt nok to år i træk havde Svendborg Sound Festival og har Kultutten. Men hvor er den aktive ungekultur i Svendborg? Er det kun den på musikskolen og fodboldbanerne? Og hvad så, hvis man ikke spiller musik eller fodbold? Hvor er den udøvende scenekunst – ud over børneteatret – billedkunsten, fotografiet, litteraturen?

Jeg ved godt, at der er tusind argumenter for at unge ikke skal særbehandles og jeg kan også høre koret fra byens store musikmiljø, der siger ’ her er der da masser af unge – masser af plads.’ Det tror jeg egentlig også, der er. Det kan bare godt være lidt svært at finde ind i.

Jeg efterlyser en ny, målrettet profilering af tilbuddene – og som bog-, teater- og kunstmenneske ville jeg synes, det var fantastisk, hvis der også var noget til dem, der ikke lige spiller musik, dyrker gymnastik eller spiller ’noget med ’bold’. 

ALT godt sagt om Svendborg rige idrætsliv, men vi trænger til at styrke ’fødekæden’ til fremtidens kulturliv – f.eks. ved at invitere endnu flere unge ind.

Det kunne være en kunstskole for unge – ud over grafittien.  Kreativ skrivning for unge, fotografi, billedkunst og scenekunst. Galleri med styregruppe?

Man kunne støtte op mere sparring og støtte til fundraising (måske på Ungekontakten, hvorfor ikke?) så kommunen ikke igen-igen skal punge ud.

Ligesom vi uden at blinke målretter tilbud til børn og ældre, så kunne man gøre det samme for og med unge. Kigge mod byer som Kolding, Århus, Aalborg og finde masser af inspiration. I Svendborg taler vi ind i mellem om ’Tordenskjolds soldater’ og misforstå mig ret: Det er en kæmpe ressource med tætte, erfarne netværk. Men ungt blod og nye vinkler ville også være kærkomment. Kulturlivet kan altid trænge til spontane spark, uforudset kreativitet, stjerneskud og aha-oplevelser.  Det kan kun gå godt.

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer


Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php