Raske dyr er glade dyr

14. september 2018

 

Man kan næsten ikke få mere smukke og naturlige omgivelser end når turen går til Dyrlægen på Vejstrupgård. Alene turen gennem alléen fra hovedvejen og ind på gårdspladsen til den flotte gamle hovedbygning fra 1754, får en til at føle sig henledt til fordums tid. I det øjeblik man træder ud af sin bil, falder det en helt naturligt at væve et øjeblik ved skønheden og trække den friske landvind dybt ned i lungerne.
I kælderen på den gamle hovedbygning holder Dyrlægen fra Vejstrupgaard til, og de naturlige sanseindtryk må uden tvivl føles ligeså skønne for vores firbenede venner.

Bedre livskvalitet for dyrene
Kerstin Halberg er dyrlæge og ejer af Dyrlægen på Vejstrupgård. Sammen med sin mand Anders Halberg ejer de Vejstrupgaard, hvor der også drives kirsebærplantage.
Siden 2010 har Kerstin Halberg arbejdet som dyrlæge, heraf tre år med egen praksis. Inden var hun ansat på Svendborg og Odense Dyrehospital, og har i en periode arbejdet som dyrlæge i Sverige på bl.a. en af sydsveriges største klinikker med næsten 100 ansatte. Så der er en del erfaring med i dyrlægetasken hos Kerstin Halberg.
Selvom rammerne er landlige, så er der hverken heste eller køer i venteværelset hos Dyrlægen på Vejstrup. Det er smådyr – dem som kan bæres – som dyrlægern behandler.
– Jeg har altid haft stor interesse i smådyr, og mit ønske er at helbrede, hjælpe eller forbedre livskvaliteten for min patienter fortæller Kerstin Halberg som har valgt at specialisere sig indenfor hudsygdomme og allergi hos smådyr.
– Ligesom hos os mennesker så ønsker vi at se en specialist når vi bliver syge. Det samme er gældende for dyrene. Dyrene får også allergi og hudsygdomme, så det har jeg valgt at fordybe mig i og modtager henvisninger fra hele landet, siger hun.
 Dyr kan ikke tale eller udtrykke sig på samme måde som vi mennesker kan, og derfor kan det være vanskeligt at vide, hvad der er galt, når hunden eller katten pludselig får nogle symptomer vi ikke kender. Kerstin Halberg arbejder derfor gerne med at finde årsagen til symptomerne i stedet for at bruge lappe-løsninger.
– Jeg ønsker simpelthen det bedste for dyret og kæmper for at tilbyde dem alle et sundt og langt liv, siger hun.
Den hurtige og nemme løsning, når et dyr viser en allergisk reaktion, er eks. at give nogle piller – ofte binyrebarkhormon, som desværre ofte har uheldige bivirkninger. I nogle tilfælde kan det betyde, at man forkorter dyrets liv.
– Hvis en hund eller kat klør sig, forsøger jeg i stedet at finde kilden til symptomerne, og viser det sig for eksempel at være pollenallergi eller foderallergi, så kan det måske løses med antihistaminer eller foder, forklarer Kerstin Halberg.

At være en god dyrlæge handler om at kende ikke bare sine egne styrker men også sine svagheder. Derfor har Kerstin et godt samarbejde med de andre dyrlæger-specialister på Fyn.
– Jeg henviser gerne til mine kolleger, for at sikre den bedst mulige behandlingsform for mine patienter. Hvis Fido har ondt i øjet, hjerteproblem eller et brækket ben, får de altid tilbudt at blive sendt til en af mine specialist-kolleger, siger hun.

 

Aflivning i trygge rammer
Alle som har, eller har haft et husdyr, kender den tunge vej til dyrlægen, den dag vi må tage afsked med vores bedste ven. Men det behøver ikke foregå under sterile og kolde kliniske forhold. Kerstin Halberg tilbyder at komme hjem til dyrets eget hjem, hvor dyret føler sig trygt, eller så kan den sidste farvel tages i haven på Vejstrupgaard.

– Det er en af de hårdeste beslutninger som findes for en dyre-ejer at skulle sige farvel. Jeg vil gerne hjælpe med at det sidste øjeblik bliver så smukt og værdigt som muligt. Vi har nogle smukke omgivelser på Vejstrupgaard, hvor vi kan lade aflivningen foregå ved søen eller, hvis man ønsker det, hjemme i kurven, hvor det stresser dyret mindst muligt, siger Kerstin Halberg.

vgvet.dk

 

ANNONCEBETALT INDHOLD 

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer



Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php