Dengang der var andre boller på suppen

26. september 2018

Max Rask med sin nye bog: Oldemors historiske opskriftsbog.
(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Fire forskellige historier om fire forskellige familier, som på ingen måde havde en ens hverdag, men som måtte klare dagen og vejen i en svær tid, hvor man havde mange børn og mange munde at mætte. Sådan lyder temaet på den svendborgensiske forfatter, Max Rask’s, nye bog ’Oldemors historiske opskriftsbog’. Bogen udkom den 3.september og er den anden bog Max Rask sender på gaden. Hans første bog udkom i 2015, hvor titlen var ’Vognmanden fra Kværndrup’, og som handlede om hans oldefars vognmandsfirma, som blev grundlagt i 1922 og som kom i arv hos fire generationer. Bogen solgte 450 eksemplarer ud af de 700 bøger der blev produceret.

 

Mange munde at mætte
Max Rask har en forkærlighed i at fortælle sine slægtshistorier på en måde, så man kun kan blive draget af det. Hans nye bog giver et ærligt og autentisk billede af levevilkårene hos hans fire oldemødre og den tid de levede i. Man havde på den tid typisk mange børn, så der var mange munde at mætte. Samtidig foregår det i tiden inden velfærdssamfundet, og hvor meget arbejde var fysisk krævende. Det betød ofte godt med sovs og kartofler på bordet, og det giver bogen et levende billede af med opskrifter fra dengang oldemor stod for husholdningen.
Bogen indeholder 85 år gamle opskrifter, som dækker alt fra forretter og hovedretter, desserter samt juleslik og bageopskrifter lige til at gå i gang med hjemme i køkkenet – hvis man tør! 
Sammen med de mange gamle opskrifter fra oldemors kogebøger, får man samtidig et indblik i hvordan det var dengang, hvor tiden var en anden, og hvor familien måtte stå sammen og hjælpe hinanden med hverdagens mange gøremål.
- Min tanke med bogen er at tegne et billede af tiden inden internet og smartphones, og hvor der var vigtigere ting i hverdagen end likes på Facebook. Det er en fortælling om mine fire oldemødre, som bestemt ikke havde lette forhold at leve under. Det lå i kortene, at de skulle tage ansvaret for familien og især for de mange børn, som man fik før i tiden. I virkeligheden kunne det være hvilke som helst oldemødre bogen beskriver, for dengang vidste alle, hvad der blev forlangt og krævet af enhver pige og dreng, samt hvad der ventede dem, når de senere i livet blev gift. Så det er samtidig en fortælling om de mange forventninger der var i sær til kvinderne på min oldemors tid, fortæller Max Rask som til daglig arbejder på Fyns Amts Avis som kontorbetjent.

 

Bogen er udgivet af forlaget Mellemgaard. Den kan købes i både papirudgave og som e-bog 

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer


Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php