At undres og betages når livet kommer nær

9. oktober 2018

 

AF ERIK H.A. JAKOBSEN

 

Overskriften på denne klumme er et citat fra en sang af Halfdan Rasmussen fra 1949, som udtrykker noget for mig meget vigtigt i måden man møder verden. 

Det er skønt at undres, og jeg har altid haft svært ved at forstå mennesker, der som udgangspunkt møder verden med ”Det har vi set før”, ”Skulle det nu være noget?” eller ”Det er ikke noget for mig”. I min tid som højskolelærer var nogle af de bedste oplevelser, når elever netop blev forundrede – når de pludselig så en vinkel på tilværelsen, de ikke anede eksisterede. 

Bevares, som man bliver ældre har man oplevet mere og mere, og det KAN være sværere at lade sig rive med. De fleste børn er fantastiske til den spontane begejstring og det at blive opslugte når de oplever ”verden i et sandkorn.” Det ændrer sig når man vokser op – og så alligevel. 

Faktisk tror jeg på, at man som voksen kan vedligeholde eller træne et beredskab til at ville undres og overraskes. Man kan fx opsøge nye steder og lade sig udfordre af nye oplevelser. Det behøver dog ikke være rejser til ubeboede arktiske øer eller maratonløb gennem Sahara. Mindre kan gøre det. Oplevelserne kan ligge i en åbenhed overfor smuk natur i særligt vejr og belysning. Det kan også være særlige stemninger, der pludseligt opstår mellem mennesker. Eller det kan være oplevelser med kunst og kultur, der i lykkelige tilfælde kan rykke vores perspektiv og åbne nye døre for os. 

Her kan naturligvis gives utallige eksempler på gribende og bevægende øjeblikke fra film, teater og musik. Jeg har dog haft nogle særlige oplevelser med nyere kunst, som jeg husker med stor glæde. Jeg var således ret begejstret for et værk af Piero Manzoni: en metalkube hvorpå er skrevet – på fransk og tilsyneladende på hovedet – ”Jordens Sokkel”. Tænk lige over dén. Jeg synes den er fed!

Jeg holdt også meget af et værk, der i sin tid var en del af Louisianas faste udstilling. Det var blot en cirkel af almindelige sten, der lå på gulvet. Det sjove var, at så godt som ingen trådte ind i cirklen. Der var ikke angivet noget forbud mod dette – folk gjorde det bare ikke, og da jeg gik ind i cirklen var der flere der protesterede. Det er godt tænkt og uhyre enkelt udført. Nærmest genialt.

Så holder jeg også meget af udsagn som dette: ”Ih hvor er her mørkt! Her må have været slukket meget længe!”

Kald mig bare barnlig. Men der står jo også skrevet at man skal blive som et lille barn igen for at komme ind i Himmerige. Sådan kan jeg nærmest føle det når jeg virkelig undres og betages. Det kan anbefales.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer


Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php