Bevægelse i Balladen

10. oktober 2018

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Du behøver ikke have smerter for at komme en tur på briksen hos en af behandlerne i Balladen på Thurø. Det kan ligeså godt handle om forebyggelse med personlig og kropslig indsigt via musik, dans og bevægelse.

Udover at være en smuk gammel moderniseret frugtavlergård midt på Thurø, så fungerer Balladen som behandlingssted med autoriserede fysioterapeuter, massageterapeut og yogainstruktør. Man kan komme her på henvisning fra egen læge eller på eget initiativ. Balladen tilbyder både individuelle behandlinger og en række forskellige holdaktiviteter. Man kan vist roligt sige, at det er et hus i bevægelse.


Mennesket er en helhed
Der er tre fysioterapeuter tilknyttet Balladen, som med hver sine faglige kompetencer, sikrer den bredest tænkelige behandlingsform. Alle er autoriserede fysioterapeuter, så man kan få tilskud fra sygeforsikringen ’Danmark’, og med en henvisning fra sin læge, kan man også få tilskud fra sygesikringen.
Fie Linnemann Midtiby er fysioterapeut i Balladen og tilflytter fra København, og for hende var det noget helt andet at komme til Balladen fra et stort behandlingssted på Nørrebro i København.
– Før var jeg på en klinik på Nørrebro, hvor man godt kunne få fornemmelsen af en vis form for ’samlebåndsarbejde’. Her er ro og tid til den enkelte patient, siger Fie Linnemann Midtiby som netop har afleveret sit speciale efter sin osteopati-uddannelse, som man kan tage efter sin uddannelse som fysioterapeut.

Bred faglig viden
Stadig flere mennesker finder vej til Balladen, og selvom mange er lokale, så kommer der også mange udefra på anbefaling.

- Vi har en del som fortæller, at de er blevet anbefalet at komme her fra andre. Det er rart at vide, for det må betyde, at vi gør det rigtige. Jeg tror, at den høje faglighed spiller en rolle. Vi er gode til at finde den rigtige behandling for den enkelte ud fra husets faglige kompetencer. Jeg kan for eksempel have en patient, som kommer med så mange spændinger i kroppen, at det vil være hensigtsmæssigt med en tur først ind til Preben Ringgaard Møller, som er massageterapeut i Balladen. Det kan også være, at mentaltræning, som yoga, kan være medvirkende til at gøre behandlingsforløbet bedre, og så har vi også det i huset, forklarer Fie Linnemann Midtiby som har specialiseret sig i gravide med bækkenproblemer eller arvæv efter kejsersnit, samt småbørn, som ofte kan have nakke/rygsmerter efter fødslen.
De to andre fysioterapeuter i Balladen, Mia Guldborg og Karina Kingo, har en specialviden når det handler om kæbe/bid-problematikker eller folk med fysiske handicap, hvor fysioterapi kan være en rigtig god behandlingsmetode.

 

balladen.dk

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer


Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php