Hvem skal have Svendborg Kommunes kulturpriser 2018?

4. oktober 2018

 

Lørdag den 8. december uddeler Svendborg Kommune årets Kulturpris og Ungdomstalentpris. Men hvem skal modtage priserne?

 

– Vi vil gerne involvere borgerne og give dem mulighed for at pege på personer eller grupper, der fortjener en anerkendelse og en opmuntring”, opfordrer kulturkonsulent Birgitte Skriver, Svendborg Kommune.

Kulturprisen 
Tildeles en person eller gruppe af personer, der har ydet en ekstraordinær indsats for at sætte Svendborg på det kulturelle landkort. Det kan både være kunstnere eller kulturpersoner bosiddende i Svendborg Kommune.

Ungdomstalentprisen 
Gives til en ung eller gruppe af unge mellem 15 og 25 år, der har vist et specielt talent inden for musik, billedkunst, litteratur, teater, dans eller film. Prismodtageren skal have boet størstedelen af sit liv i Svendborg Kommune.

Sidste års modtagere
Kulturprisen er siden 2001 blevet tildelt en række markante kulturpersonligheder. I 2017 var det forfatteren Josefine Ottesen, der modtog kulturprisen, og skuespilleren Laura Teglhøj, der fik ungdomstalentprisen.

Send forslag
Hvis man har forslag til kandidater, skal man benytte et indstillingsskema, der findes på kommunens hjemmeside www.svendborg.dk/borger/kultur-og-fritidsliv.
Der kan nomineres kandidater frem til og med torsdag den 11. oktober. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer



BESØG OS I TINGHUSET!
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php