Den fynske drøm der blev til virkelighed

30. oktober 2018

 

Hvad får et ungt par med to børn på 6 og 10 år til at sælge huset på Kildevænget i Vindeby, for at købe et gammelt nedlagt autoværksted midt på Tåsinge, med en tilhørende 50 m2 lille lejlighed, hvor hele familien skal bo tæt sammen. Svaret er – øl.

De fleste vil nok mene, at det lyder en smule vanvittigt, men når du har læst historien, så vil du helt sikkert sidde med en følelse af stor respekt for, at der stadig findes mennesker, som tør at forfølge deres drømme. Susanne og Bo Abelgren Ehlers er to sådanne mennesker.

 

Hjertet er med hele vejen
Kan man lave en stout øl på kaffegrums? Ja, det kan man faktisk godt, og den smager fantastisk. Men det er ikke en øl, som man bare lige brygger. Det kræver både mod, tålmodighed, knivskarpe smagsløg og en passion for øl langt udover det sædvanlige, når man går i gang med at eksperiment af en sådan karakter.
Bo Abelgren Ehlers er brygger – ølbrygger, og han har sit eget mikrobryggeri sammen med sin hustru Susanne. Det ligger lige ud til Sundbrovej på Tåsinge og hedder Svendborgsund Bryghus. Her brygger han øl som der virkelig er kælet for. Øl som har ligget på romfade fra Panama, eller som kan have toner af grøn peberfrugt. Øl som bliver lavet med hjertet på rette sted og som er økologiske.

Danmark har verdensrekord i bryggerier. Alene på 10 år er de små bryggeriers markedsandele ottedoblet. Vi ligger således i top med fleste byggerier pr. indbygger.
Der findes omkring 200 mikrobryggerier i Danmark – ganske små bryggerier, som ved brygningen anvender håndværksmæssige traditioner baseret på den klassiske bryggeritradition.

Bo Abelgren Ehlers arbejder som brygmester ved Midtfyns Bryghus, og selvom han nu har åbnet sit eget bryghus på Tåsinge, så er det helt ok med hans arbejdsgiver. Det er nemlig kun ganske få øl der kommer fra et mikrobryggeri som Svendborgsund Bryghus.
– Det er jo det, som gør det til noget ganske særligt. Vi brygger kun 500 l. øl af gangen, og alt i brygningsprocessen foretages manuelt. Vores øl tappes én gang om ugen, og det svarer til, at der kommer ca. 800 flasker øl ud af det. Til gengæld har vi så også mulighed for at eksperimentere meget mere med brygningen, som gør, at vi kan lave flere forskellige typer øl, forklarer Bo Abelgren Ehlers og nævner et samarbejde han har med Tøystrup Gods ved midtfyn, hvor han har brygget en stout som er lagret på kaffegrums fra godset espressomaskine.

– Det er sådan noget, som er sjovt. Ingen ved om det overhovedet kan drikkes, eller man kan blive helt overvældet af begejstring, siger han og giver en lille smagsprøve – og ja, man fornemmer aromaen af kaffen i øllet, som faktisk også har et strejf af grøn peberfrugt. Der kan man bare se.

 

Lokale lækkerier i butikken
Det er ikke kun øl der brygges i det gamle autoværksted, som nu er omdannet til bryghus på Tåsinge. Også økologiske limonader finder sin vej fra brygkar til butikken ud til Sundbrovejen.
Det er Susanne Abelgren Ehlers som står for den del – både limonader og butik. Hun har sagt sit job op som operationssygeplejerske, og arbejder nu på fuld tid i den lille familievirksomhed.
– Det er langt fra ’bare’ et arbejde – det er mere en livsstil. Vores hjerter banker for alle de lokale produkter vi har i butikken, siger hun og man tydeligt mærker entusiasmen.
– Alle vores samarbejdspartnere har helt unikke produkter – og det er lige fra Mosgård Gin i Oure, lakrids fra Ærø, snaps fra Aqua Vitae i Skårup eller Is fra Skarø. Alle har vi det til fælles, at vi nok er lidt nogle nørder omkring det vi laver. Man køber ikke bare en øl eller en limonade herfra – man får også en oplevelse og en historie. Det er faktisk det vi brænder for – historierne, siger Susanne Abelgren Ehlers som laver tre forskellige limonader: med kirsebær, hyldeblomst og hindbær/ingefær – og de er naturligvis økologiske.
Butikken ved Svendborgsund Bryghus har åbent hverdage fra 12-17, og når man besøger den, kan man sagtens få smagsprøver på øl og limonade i bryghuset, og man kan også købe flotte gavekurve primært med kulinariske lækkerier fra lokale producenter.
– Vi brygger øl til lokalområdet, og har ingen ambitioner om at skulle blive større. Det er hele ’humlen’ ved Svendborgsund Bryghus, smiler ægteparret fra Tåsinge.

sundbryg.dk

 

ANNONCEBETALT INDHOLD

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php