Jamen det ligner træ!

31. oktober 2018

Spånvæggen er fra Starupwood og ses her sammen med et glittet betongulv

 

AF SUSANNE MAGELUND

 

Hvem kan lide at blive snydt? Det er der åbenbart mange der kan, for gulve med “træ”-look sælges i store mængder. Facader beklædt med profiler, der på lang afstand godt kunne ligne træ og som producenten lover fuldkommen vedligeholdelsesfrit, ses i stor stil rundt omkring.

Det ligner træ, men er det ikke! Hvad er ideen med at erstatte et af de ældst kendte bygningsmaterialer vi overhovedet kender, med kunstige erstatninger? Jeg hører nogle argumenter som går igen: ’Det holder bedre, mindre vedligehold og det er billigere end den ægte vare’. Men er det sandt?

 

Vikingerne byggede skibe af træ, stavkirkerne, vore egne bindingsværksbygninger, vidner om, hvordan man bedst muligt anvender træ så det holder. Mange gamle træskibe er stadig i brug. De brugte alle de bedste typer træ til rette formål – ellers havde det ikke holdt så længe.

 

Jeg bor i et hus fra fyrrerne hvor de massive plankegulv i fyr, stadig ligger. Det er blevet slebet nogle gange, men ellers ligger det, som det blev lagt for næsten firs år siden. Det får en sæbeskuring et par gange om året og duften af det nyskurede gulv er fantastisk. Jeg ved ikke hvad det kostede at lægge gulvet dengang, men den glæde jeg dagligt oplever ved at have ægte træ i mit hjem, er stor. Duften, når det er nyskuret, lyden når man går på det, de forskellige linjer og knasten der ligner et ansigt. Den oplevelse giver et laminatgulv ikke. Du kan måske snyde øjet, men ikke de øvrige sanser.

 

På den korte bane er laminatgulvet sikkert det billigste, men det bliver aldrig det bedste. Heller ikke i forhold til brug af jordens ressourcer. Jeg har set mange laminatgulve smidt ud i containere ved ombygninger – de kan ikke genbruges. Det kan træbrædderne! Der findes firmaer der forhandler genbrugsbyggematerialer og andre der bygger nye møbler af gamle brædder.

 

Så mit råd er at prioritere de gode ægte byggematerialer, som kvalitetstræ og så spare på noget andet. Alternativt kan man lægge ægte materialer som linoleum eller et gulvtæppe. Har du et betongulv, så kan du få det malet eller det kan slibes og f.eks. voksbehandles. Kan du ikke få det trægulv du drømmer om, så lav f.eks. en væg i rummet med ægte træspån, som på billedet. Denne løsninger dæmper desuden rumklangen, som ofte er et problem i moderne indretning. 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer


Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php