Nyt TØSINGEN ude nu!

1. november 2018

Download TØSINGEN, nov. 2018

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Redaktør – TØSINGEN

 

Så nåede vi dertil igen. Årets sidste udgivelse af TØSINGEN, hvor vi nu snart går ind i 9.år med Tåsinges eget lokalmagasin. 32 udgivelser er det blevet til gennem årene, hvor magasinet

Fire gange om året er dumpet ind af samtlige brevkasser på Tåsinge – altså alle steder hvor der ikke er et ’Nej tak til reklamer’ på brevkassen. Her skal vi naturligvis overholde reglerne og ikke belemre folk med tryksager de ikke har tilvalgt.
Når det så er sagt, så får jeg ofte henvendelser fra beboere på Tåsinge, som rigtig gerne vil have TØSINGEN – også selvom de har fravalgt reklamer. Ja, faktisk er vi i alle otte år til dato endnu ikke stødt på nogen, som ikke ønskede at få TØSINGEN, og derfor har vi naturligvis stadig tre opsamlingssteder på Tåsinge, hvor man kan hente TØSINGEN. De tre steder er:
Daglig Brugsen, Landet – Skovballevej 20. helhedsHUSET – Solvej 1 og Lundby Kiosken – Sundbrovej 96. Tak til Bent, Susanne og Preben for at I støtter lokalsamfundet ved at lægge hus til TØSINGEN.

Gennem årene har TØSINGEN udviklet sig som lokalmedie. Jeg har bla. inviteret faste skribenter med ind i bladet, for på den måde også at få et mere nuanceret billede af Tåsinge. Her er også spalteplads til stof fra den anden side af broen – også nogle gange uden at det direkte har en Tåsinge-vinkel. Min erfaring siger mig, at det faktisk kan medvirke til at gøre bladet endnu mere interessant. I det seneste års tid er en del af indholdet i TØSINGEN også repræsenteret af det som hedder native advertising – annoncebetalt indhold. Kort fortalt er det artikler, som indrykkes i bladet som annoncer. Det er meget oppe i tiden, og faktisk en enestående måde at markedsføre sig på. Denne gang er der fem af disse med i TØSINGEN, hvor de tre af dem er tæt forankret på Tåsinge og Langeland. Der er nogle regler for markedsføring med native advertising, som vi naturligvis lever op til. De skal bla. skille sig ud fra det redaktionelle stof i bladet på den måde det opsættes, det skal fremgå tydeligt at her er tale om en annonce, og så må der ikke være et navn i byline – altså stå hvem der har skrevet artiklen. Den skarpe læser vil dog nok kunne ane, hvem der skriver disse artikler i TØSINGEN – også selvom navnet ikke står skrevet.

2018 rinder snart ud og et nyt år skyder frem – også på Tåsinge. Jeg vil gerne sige tak til alle som har medvirket til at gøre bladet til det gode lokalmagasin, det er. Tak til alle vores annoncører – uden jer ingen TØSINGEN, og tak til alle jer som har inviteret indenfor til en kop kaffe og en god snak om livet på Tåsinge.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer


Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php