En håndfuld unge jazztårne på visit i Svendborg

28. april 2009


Munch-Hansen gør det rigtigt og gør det lige nu.
www.giantsteps.dk

Når prominente kunstnere som Dichte, Kira Skov, Caroline Henderson og Tim Christensen mangler en bassist, ringer de til Nicolai Munch-Hansen. Om det er rock eller jazz, så er han helt i top – også i hans eget band Nicolai Munch-Hansen 6tet, der gæster Giant Steps torsdag d. 30. april på Arne B.

Det er første gang, at sekstetten bevæger sig udenfor København og for alvor rykker ud på landets spillesteder. Derfor er det lidt af et scoop, når Giant Steps kan hilse velkommen til kapelmesteren him self og hans holdspillere, som tæller nogle af de mest fremtrædende og opfindsomme talenter på den danske jazzscene i disse år: Søren Kjærgaard og Jacob Bro på henholdsvis klaver og guitar samt Mads Hyhne i selskab med sin trombone og Jacob Højer bag trommerne.

Den alsidige musiker og komponist Munch-Hansen vil denne aften i Svendborg præsentere udpluk fra sit debutalbum ” Wanna Do Right, But Not Right Now”, der udkom i 2007. Kompositionerne har rodfæste i den moderne jazz, men af den stilfærdige slags – cool, støvet, skramlet og med enkle, smukke melodier. Søgende, vibrerende og eminent tilbagelænet. Samtidig er de fremført med stor nerve og en fandenivoldskhed, som ikke lefler for nogen, men derimod står i fin kontrast til det langsomme, gnistrende groove.

Munch-Hansen gør det rigtigt og gør det lige nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php