Fællesværk – Sammen står vi stærkere

10. november 2018

 

AF RUNE RASMUSSEN

 

Kulturen, naturen og et sted med plads til ”det gode liv”. Det var, hvad der tiltrak min kæreste og jeg, da tiden var rigtigt for os til at vinke farvel til hovedstaden. Over det seneste år har vi taget springet. Vi har fundet meget af det, vi søgte i smukke Svendborg – men ikke alt.    

Det er nemlig ikke nok, at vi hver især italesætter alle Svendborgs fantastiske værdier. Der skal mere til. Selv tror jeg på, at vi mangler et sted, hvor vi kan dele vores fælles værdier, kompetencer og ideer med hinanden. For når vi deler vores styrker med hinanden, bliver vi alle sammen stærkere. 

Det er præcis, hvad Work2gether i Tinghuset står for, og derfor føler jeg mig meget heldig over at være tiltrådt stillingen som leder netop her. I Tinghuset vil vi arbejde på at styrke freelancere, små og mellemstore virksomheder og det kulturelle erhvervsliv i Svendborg. Og vi vil skabe rammerne for samarbejde og synergi i Svendborg og Sydfyn. 

 

I Tinghuset vil vi rumme alle kulturbærere, iværksættere og ildsjæle med bæredygtighed for øje – og ikke mindst borgeren – som på hver sin måde skaber løsninger på dagligdagens udfordringer.

Produktet, vi sælger, er kontorpladser, møde- og konferencelokaler. Men vi vil være meget mere end det.

Work2gether i Tinghuset tror på, at gode ideer opstår, når forskellige personligheder mødes på tværs af brancher. Har man et åbent sind og lysten til at dele sine erfaringer med andre, skaber vi succes for alle. 

Lad os kalde det ”Fællesværk”.

Vi har visionen og vil skabe rammen for samarbejde og fællesværk i Tinghuset, men kulturen skal skabes sammen med jer som skal bære den – nemlig virksomhederne, kulturinstitutionerne og borgerne her på Sydfyn. 

Derfor inviterer vi i Work2gether til netværksmøde for alle freelancere, små og mellemstore virksomheder, uanset branche, med overskriften ”Fællesværk ” i Tinghuset torsdag den 15. november. Her ønsker vi at debattere Sydfyns muligheder og begrænsninger i forhold til kultur og erhvervslivets vækst i Svendborg og på Sydfyn. 

For hvad er succes for borgeren, kommunen, det kulturelt funderede erhvervsliv i Svendborg? Og hvordan styrker vi sammenhængskraften forvirksomhederne, det kulturelle erhvervsliv og borgerne her på Sydfynfor derigennem at skabe vækst for erhvervslivet og tiltrække endnu mere kapacitet til Sydfyn?

 

Tilmelding og yderligere information via vores facebook-side.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php