Radioteater om stofferne i Svendborg

24. november 2018

 

AF JANNIE SCHJØDT KOLD, BaggårdTeatret

Det var på en cykeltur til Oure. Jeg havde byen bag mig og endeløse dugbelagte marker foran mig. 
Med DR-podcasten ”Et langsomt mord” i ørerne, fik byen med de røde tage et andet skær. 

Podcasten er en personlig rejse for journalisten Adrian, der vil finde svar på, hvad der skete med hans far Jesper. Blev han slået ihjel i Svendborg? Af hvem? Efterhånden som podcasten skrider frem bliver spørgsmålene også nogle andre. Hvorfor blev Jesper afhængig af stoffer? Hvad fører til et liv på stoffer? Har Adrian – og vi – selv en rem af huden? 

På BaggårdTeatret genkendte vi en god fortælling, da vi hørte den. Hurtigt fandt vi ud af, at vi ville skabe en form for lyttebiograf, tilsætte lidt af teatrets virkemidler og lade folk lytte til Adrians fortælling. Sammen. Vi vil også bringe noget af fortællingen til live ved at invitere nogle af personerne fra podcasten ind på scenen til et live-event efter hver lytte-seance. 

 

For Adrian og Mathias, der har lavet podcasten, er det rørende, at historien om Jesper får plads på ’scenen’ i Svendborg, hvor Jespers liv endte. Det er Jesper med dragen på billedet. Det billede minder mig om en vigtig pointe: stofferne er ikke mennesket. 

 

Jeg glæder mig til de tre december-aftener på BaggårdTeatret, og jeg er stolt af at bo i en by, hvor flere aktører går sammen om at sætte fokus på et socialt problem. Herunder Danmarks Forsorgsmuseum, Fyns Amts Avis og DRs P1-program Public Service, der rykker ind i teatersalen for sammen med publikum at debattere stofmisbrug. Lige så vigtigt er det, at de mennesker, der er berørt af emnet, føler sig velkomne. Så det ikke er ’os’, der sidder og taler om ’de andre’. Så fortællingen kan bygge bro mellem noget, der kan føles som parallelle verdener. Selv i en lille by. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php