Musikalske godter fra Giant Steps

26. november 2018

 

AF PIA BLOHM, Giant Steps

 

Inden jul og nytår for alvor banker på døren har Giant Steps et par musikalske godter i posen, som du ikke må undvære. Torsdag d. 6. december kl. 20 er der besøg fra den anden side af kloden, når det suveræne tangoorkester Sexteto Andiamo fra Buenos Aires 

er på plakaten. Sekstetten har tidligere været på to europaturneer med koncerter i Danmark, Norge, Sverige, Italien, Tyskland, Belgien, Frankrig og Schweiz. Nu er Sexteto Andiamo tilbage for igen at forføre publikum med den over hundrede år gamle argentinske musiktradition. Et stemningsmættet univers, der vibrerer af sanselighed, melankoli og vildskab.

Ugen efter torsdag d. 13. december slutter musikforeningen sæsonen med et brag af en koncert – nemlig det traditionsrige decembertilbud Giant Steps Dream Jam. Et helt specielt og uforudsigeligt møde, hvor ingen skal vide sig bombesikker på aftenens udskejelser. I årets udgave har en af jazzens sværvægtere den altid forrygende tangentspiller Nikolaj Bentzon fået lov til at sætte sit drømmehold. En fuldfed og groovy oplevelse er i vente med vaskeægte jazzfunk. Samme aften afslører Giant Steps sit nye overdådige koncert-program, hvor en perlerække af danske og udenlandske navne står i kø. Den 24. januar går det hele løs med den årlige Vinterjazzfestival som det første.  

 

Læs mere om efterårets koncerter i det aktuelle koncertprogram, der kan hentes på bl.a. Arne B, Svendborg Bibliotek og på www.giantsteps.dk. Mød desuden Giant Steps på Facebook.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php