Jul med børn

27. november 2018

 

AF SUSANNE RIBER, sygeplejerske og sundhedsplejerske

 

Jul og børn burde være en god cocktail, men mange oplever det noget anstrengende og en tid hvor illusionerne om den yndige juletid ofte ikke lever op til forventningerne.

Sæt forventningerne ned og forbered dig på en anderledes jul, når du skal holde jul med små børn. Så kort kan det siges. Ikke desto mindre giver julen anledning til bristede forventninger, gråd og skænderier i mange småbørnsfamilier. Juleaften som vi traditionelt forestiller os er for store børn og voksne, men for børn under ca. 5 år bør planerne ændres, hvis man skal gøre sig forhåbning om en hyggelig december. 

Juleaften begynder 1. december med gavekalender, kagebag, julemarked, juleklip, gaveindkøb, pakkeleg og juleafslutning i børnehaven osv. At være barn i al den virak er ikke sjovt, hvis ikke vi som forældre styrer det med kærlig hånd. 

Helt konkret kan du og jeg gøre meget for at små børn får en dejlig julemåned og en dejlig juleaften: Prioriter små og overskuelige juleaktiviteter i hjemmet, udvælg én TV julekalender som barn og familie følger sammen og vent med pakkekalender til barnet nærmer sig skolealderen (hvis du altså synes barnet skal have en pakkekalender).

Juleaften begynder tidligt på eftermiddagen med få pakker til de små børn, en enkelt børnejulesang, lidt leg om juletræet, tidlig mad og så go’ nat. Små børn kan ikke forholde sig til de mange gaver, der ligger under juletræet, og at de skal pakkes op efter tur. De kan ikke holde igen på mængder af brunkager og slik, og de kan ikke sidde længe ved julebordet. Det er ikke på dette tidspunkt at vi skal opdrage og være stædige omkring principper, og det er heller ikke nu de voksne får tid til en masse voksensnak. Når de små børn er lagt i seng, kan de voksne og større børn hygge sig med flere gaver, slik og juletræ. 

God Jul til alle.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php