AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Redaktør mitsvendborg.dk
Forleden da jeg afleverede min datter i skolen, var jeg så heldig, at få lov at være med til morgensang. Hun går i 0.klasse, så alting er meget nyt for hende, men det med at starte dagen med en fællessang faldt hende helt naturligt, da alle børn til og med 4.klasse synger hver morgen på skolen. Forestil dig 100 børn i glad fællessang inden dagen går i gang.
Intet kunne gøre mig i dårligt humør den dag.
En gang imellem sker det at jeg inviteres til frokost hos min far og hans kone sammen med deres venner. Det er ganske festligt. Gennemsnitsalderen er vel 77 år, men det skal man ikke tage fejl af, for jeg skal love for, at blot fordi man er kommet godt op i alderen, så er det ingen hindring i at feste – og synge. For det gør de, også så det kan høres over flere kirkesogn.
De to af hinanden uafhængige oplevelser fik mig til at tænke over, hvorfor vi egentlig ikke synger meget mere, end vi gør. Hvor mange arbejdspladser starter dagen med en fællessang, som de gør på min datters skole. Hvem siger, at der ikke kan lyde fællessang på kontoret, i fabrikshallen, butikken eller på lageret inden arbejdsdagen skydes i gang. Sang binder os sammen, og det er praktisk talt umuligt at synge og være sur på samme tid, så der må ligge et kæmpe aktiv i dette fantastiske fællesskab, denne følelse af samhørighed.
Den franske sociolog David Émile Durkheims, som regnes som en af forgangsmændende for den moderne sociologi, havde en teori om vigtigheden af, at vi forpligter os gennem fællesskabet. Vores egen Grundtvig lærte os at synge os til fællesskab, og havde et enestående blik for, at vi kunne bindes sammen som folk, ved at samles i forsamlinger og synge. Det tog vi til os – og der bliver stadig sunget både i kirken og på kroen.
Faktisk er der forskning, som peger på, at fællessang udløser et bestemt hormon i hjernen, oxitocin, som øger menneskers tillid og samhørighedsfølelse. Et hormon, som i øvrigt også udløses mellem mor og barn ved amning.
Så bliv ved med at synge – også i 2019
På gensyn i det nye år.
Seneste kommentarer