En maritim hule på havnen

30. november 2018

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Om det rusker i tøjet og kulden river i kinderne en vinterdag i februar, eller man slentrer langs kajen og betragter sejlerlivet i shorts og skjorteærmer på en varm sommerdag, så har Svendborg Havn sin helt egen charme. Her er alt det, som gør en ægte havn. Færgerne, de gamle træskibe og stræskibsværftet, lystbådene, den velbevarede maritime kulturarv, lystfiskeren på vej med sin stang til det gode sted på molen, mågernes hysteriske skrigen og så naturligvis Havnens Fiskeriartikler – for den har jo ligget her altid.

Alt i bådudstyr – og lidt mere
Det er lidt ligesom at træde ind i en nautisk hule, når man besøger Havnens Fiskeriartikler på Jessens Mole på Svendborg Havn. Et sandt paradis for alle med blot et strejf af saltvand i blodet. Og selvom man kan finde stort set alt indenfor maritimt udstyr i butikken – lige fra bundmaling til nye smarte sejlersko, så finder man ligesom i alle andre huler også små spændende overraskelser, når man går på opdagelse i butikken. Den slags man ikke lige havde regnet med at finde.
Torben Pedersen er daglig leder af Havnens Fiskeriartikler. Det har han været siden 2008, så hvis der er nogen som ved noget om bådudstyr, så er det ham. Det er Torben Pedersen og hans kollega Torben Bay man møder i den hyggelige maritime butik på havnen – både når der er is på vandet om vinteren, og når der er is i hånden om sommeren.
– Vi kan godt stå og kigge ud ad vinduet en bidende frostdag og tænke, at her kommer ikke et øje i dag. Men folk finder altid vejen ned til os, siger Torben Pedersen mens han tar’ mig med rundt i butikken, hvor der er steder, man lige må bukke hovedet en smule, da her hænger tovværk eller olielamper ned fra loftet.
– I går havde vi besøg af en vinterbader, som skulle se på nogle neopren-handsker inden det kolde gys. Sådan noget udstyr har vi naturligvis – også handsker og huer i neopren, fortæller Torben Pedersen og giver dermed et ret godt billede af den mangfoldighed af varer man finder i butikken.

Hilser udvikling på havnen velkommen
Om det er udstyr til lystfiskeren, nyt anker til båden, den gode vejrbestandige vinterjakke – eller klassiske Sebago sejlersko, så finder man det hos Havnens Fiskeriartikler. Og har de det ikke i butikken, så kan man helt sikkert finde det på webshoppen marineworld.dk.
Der kommer også en del kunder, som slet ikke har nogen båd – eller for den sags skyld hverken bølger i håret eller vand i knæene, men som er på udkig efter en god gaveidé.
– Vi har ofte kunder som søger noget specielt eller kommer med særlige ønsker. Det kan være de gode gamle søkort i papir, hvor især det som hedder ’Farvandet syd for Fyn’, er ret populært – ikke mindst blandt ny-tilflyttere. Kortet giver nemlig et ret godt billede af øhavet og hvor øerne ligger henne. Mange køber kortet og får det rammet ind, det er ret skægt, smiler Torben Pedersen som også har en helt særlig egenskab i kendskab til olielamper.
– Mange er ikke klar over, at vi faktisk både reparerer og har reservedele til nye som gamle olielamper. Vi sælger dem også i butikken, hvor man ligeledes kan købe de væger og olier som passer til, siger Torben Pedersen som glædes over, at der er kommet gang i byggekranerne på havnen.
– Jeg synes, at det er dejligt med noget udvikling på havnen. Både at vi snart får nye naboer med ES Ejendommes byggeri, SIMAC på Nordre Kaj og alt det som sker på Frederiksø. Og så kan jeg anbefale en tur på Havnetrappen, som er blevet et fantastisk bindeled mellem byen og havnen. Stiller man sig på toppen, så får man en pragtfuld udsigt over hele vores havn, siger Torben Pedersen.

 

havnens.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php