Gang i pedalerne

9. december 2018

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Der er ikke noget mere irriterende end når cyklen går i stykker, lige som du sætter foden i pedalerne og skal afsted på arbejde. Hvad gør du? Efter hunden er cyklen jo din bedste ven, og den kan være meget svær at undvære. Heldigvis er der ingen grund til panik. Man ringer naturligvis til sin cykelhandler i Tved, Fri BikeShop, som henter og bringer din cykel gratis i forbindelse med reparationer alle hverdage mellem 7 og 13 i en radius af 30 km fra butikken. Og faktisk tilbyder de også muligheden for en lånecykel imens din egen er på værksted.

 

For rigtig mange mennesker og familier er det at have gode cykler i skuret, som passer til ens behov, livsstil og temperament, lige så vigtigt, som når der skal sommerdæk på stationcar’en inden sommersæsonen. Man skal bare ikke gå ned på udstyret. Og selvom tendensen viser, at vi her midt i opsvinget, måske prioriterer bilkøb højere end en opgradering af vores cykler, så får stadig flere øjnene op for alle de muligheder der er i cykler og cykeludstyr.
Fri BikeShop består af 86 helt selvstændige cykelbutikker fordelt over hele landet. Kæden forhandler cykler i alle prisklasser og udfører alle typer reparationer, servicetjek og klargøring af cykler. På Tved Kirkevej 5A i Svendborg ligger en Fri BikeShop forretning, og her finder man det største udvalg af cykler og cykeludstyr på hele Fyn. Indehaveren hedder Bjørn Smith, og i foråret traf han en forretningsmæssig beslutning, som skulle vise sig blive en succes. Han udvidede forretningen i Tved med 700 m2 og lukkede butikken i Viebæltet. Resultatet blev, at folk i dag kommer fra hele Fyn for at handle i hans butik, fordi den – udover det store udvalg – har noget ganske særligt at byde på.

- Det er vigtigt at se og imødekomme kundernes behov, som kan skifte i forhold til mange forskellige ting i ens liv. Det kan være et jobskifte, som gør, at cyklen bliver ens vigtigste transportmiddel. Det kan være, at man har fået børn, og således skal udvide cykelparken med en ladcykel, eller at man ikke længere har samme fysik, og derfor vælger en god løsning med en elcykel. Vi skal derfor tilbyde den service som passer præcis til den enkelte, og det gør vi bla. med vore tilfredshedsgaranti og ombytningsret. Når man køber sin nye cykel, så skal der være mulighed for at bytte den indenfor 14 dage, hvis man ikke er tilfreds. Det kan man her hos os, siger Bjørn Smith og fortsætter:
– Vi tilbyder også en Fri BikeKonto, hvor man kan betale sin cykel over 10 eller 20 måneder helt rentefrit og uden gebyrer eller udbetaling. Du betaler altså ikke mere, end hvis du købte cyklen kontant. Et eksempel: køber du en helt ny cykel til 4.499 kr. og afdrager med 225 kr. om måneden, så er cyklen betalt efter 20 måneder, forklarer Bjørn Smith som har mere end 1000 nye cykler på lager i forretningen.

Cykler til alle
Der findes stort set alle typer cykler i forretningen – både de elegante, de sporty, de ultra lette og de mere robuste, dem til de store – og dem til de små, og dem man kan suse op og ned ad bakkerne i skoven på. Mountainbikes er nemlig blevet et kæmpe hit, hvor stadig flere har fået øjnene op for den frie sport i naturen. Flere steder er i dag udlagt til områder, hvor man kan udfordre sig selv på sin MTB, og det mærkes selv sagt også hos Fri BikeShop, hvor man, udover mange forskellige typer af MTB, også finder et hav af udstyr til den frie aktive sport.
– Det skal være en oplevelse at komme i vores forretning, og med det gode team af medarbejdere, vi er, så gør vi alt for at man som kunde føler sig godt serviceret – både i butikken og på værkstedet, siger Bjørn Smith og fortæller, at det også boomer med salget af ladcykler, og at man både kan købe den 100% dansk-producerede Winther ladcykel samt den klassiske Christianiacykel. Alle modeller leveres både med og uden elmotor.
– Vi mærker tydeligt efterspørgslen på ladcykler. Flere vælger ladcyklen til – og faktisk også i nogle tilfælde som en erstatning for bilen. De er utroligt populære og køreegenskaberne er helt i top, siger han og nævner i samme ombæring el-cyklen som det nye sort.
– Der har aldrig været så meget salg i el-cykler, som vi oplever det for tiden. Det at man bliver hjulpet på vej at motoren, gør, at uanset med- og modvind, bakker eller byens koter og terræn, så er det let som en leg at komme rundt på en el-cykel, smiler Bjørn Smith.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer


ÅBNER SNART I TINGHUSET!
Find os også på Facebook

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 


Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php