Julepynt skal være grimt!

5. december 2018

Hyldegren kræmmerhus fra bogen Hvid Jul af Susanne Magelund. Udsolgt fra forlaget men fås som e-bøger på bl.a. saxo.com.
(Foto: Claudi Thyrrestrup)

 

AF SUSANNE MAGELUND

 

Det mente min første svigerfar. Udtalelsen faldt som en ordre hen over kaffebordet – han var tidligere befalingsmand. Vi havde lige snakket om hvor vidt blinkende, kulørte elpærer på et plastictræ var ok juleaften. Han mente, at det netop var på den måde man kunne se, at det var jul. Når alle de grimme ting blev fundet frem og hængt op – så var det jul! Det skulle IKKE være designede ornamenter eller hjemmelavede kunstværker. For ham skulle det også hurtigt kunne sættes op, når først kassen med julepynt var hentet ned fra loftet. Det var kun nødvendigt med nyt, hvis noget af det gamle gik i stykker eller flaguilanderne var filtret for meget sammen. Erstatninger blev indkøbt hos købmanden sammen med marcipansnitter, margarine og rødkål.

Han lever ikke mere, men jeg tænker tit på hans udtalelse, som jeg dengang fandt meget besynderlig. Nu kom jeg fra et hjem, med en far der var uddannet dekoratør og en mor der var tidligere førstedame i Magasins parfumeafdeling. I butiksverdnen gøres der meget ud af julehøjtiden og hjemme hos os, var der indrettet julegaveværksted fra omkring oktober. Der blev ud over gaver, lavet juledekorationer og sindrig pynt i store mængder. Vi bagte og lavede konfekt iført hjemmesyede juleforklæder, og vi skrev julekort i lange baner. Min mor solgte Unicef-kort, og vi hjalp med at sælge dem, vi ikke selv skrev. (Det var faktisk os der holdt liv i postvæsnet dengang – se hvordan det siden er gået)

Når vi pyntede juletræet lillejuleaften, var det med stor ærefrygt og min mor lærte os at arrangere pynten smukt. Det var ikke ligegyldigt og aldrig tilfældigt. Træet stod til lige før nytår, men resten af pynten blev fremme til Hellig tre Konger, d. 6. januar, hvor de sidste julelys blev brændt ned og stadsen forsigtigt blev pakket tilbage i æskerne.

Traditionerne kunne på det punkt ikke være mere forskellige end i de to familier. Jeg fortsatte den æstetiske linie, og udgav flere bøger med ideer til stilfuld julepynt, inden min egen veludviklede juleentusiasme blev droslet ned til noget, der vel må betegnes som minimalistisk. Gaverne er kogt ned til et minimum, jeg laver ikke længere ny pynt og postvæsnet må forsøge at klare sig selv. Julen er for mig blevet en fornemmelse, der har sat sig dybt i sindet og som der ikke skal ret meget til at fremkalde igen hvert år. For mig er julen smuk og der vil aldrig blive lukket grimme eller ligegyldige ting ind i mit hjem – her sætter jeg personligt grænsen – andre må gøre præcist som de vil.

God jul til alle – uanset præferencer 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer


Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php