Juletræ til loftet

6. december 2018

 

AF SUSANNE LINNET AAGAARD, professionel ildsjæl og iværksætter

 

Hos os skal juletræet nå loftet. I min erindring har det altid været sådan, også selv om jeg nøgternt set burde tvivle, da stuen i mit barndomshjem havde loft til kip. Men min søde mand har år efter år slæbt store, smukke træer hjem, uanset hvor vi har boet, og hvor højt der har været til loftet. Sådan er det åbenbart at leve sammen med en julefundamentalist, som han kalder mig.

 

Da vi sidste år købte gården på Tankefuldvej, vidste jeg ikke, at vi flyttede ind ved siden af juletræernes højborg. Hos Henrik og Majbritt laver de juledekorationer med naturens pynt og duften af gran. Her sælges juletræer i selskab med æbleskiver og julehygge. Så jeg kan trygt gå juleamok, uden at ødelægge den gode stemning i nabolaget.

Vi har alle hver vores juletraditioner. Nogen rækker langt tilbage i familien, andre er brud med anerne og ønsket om at skabe sine helt egne. Det vigtigste må være, at julen er noget man kan mærke og glædes over, gerne sammen med mennesker man holder af.

Et nyt hjem giver nye rammer for julen. Med en ny gård var forventningerne derfor høje sidste år. Jeg fik mast et stort, flot juletræ ind i stuen, men med flyttekasser og ombygning var der slet ikke plads til at gå rundt om det. Der blev i stedet danset om en prop af et træ i stalden, venligt doneret af naboen til vores datter og hendes heste. Og det var noget ganske særligt, at synge om træet med gumlende heste i baggrunden.

Sådan brydes traditioner, og måske startes der nye, for de bedsteforældre som ikke var med sidste år, vil altså også prøve at danse om juletræet i stalden, når de kommer i år. Så må vi se, hvordan vi løser udfordringen med, at træet skal gå til loftet.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer


Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php