Tak for i år til hele Thurø

5. december 2018


 

Download THURINEREN, dec. 2018

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Redaktør – THURINEREN

 

Så nåede vi dertil igen. Årets sidste udgivelse af THURINEREN, hvor vi nu snart går ind i 29.årgang med Thurøs eget lokalmagasin, og hvor det siden sommeren 2011 har været med mitsvendborg.dk som lokalredaktion.
Det har været otte helt fantastiske år, hvor jeg har lært thurinerne godt at kende, og de har bidraget med mange gode historier fra hele øen. Tak for det.

 

Gennem årene har THURINEREN udviklet sig som lokalmedie. Jeg har inviteret både løse og faste skribenter med ind i bladet, for på den måde også at få et mere nuanceret billede af Thurø. Her er også spalteplads til stof fra den anden side af broen – også nogle gange uden at det direkte har en Thurø-vinkel. Min erfaring siger mig, at det faktisk kan medvirke til at gøre bladet endnu mere interessant.
I det seneste års tid er en del af indholdet i THURINEREN også repræsenteret af det som hedder native advertising – annoncebetalt indhold. Kort fortalt er det artikler, som indrykkes i bladet som annoncer. Det er meget oppe i tiden, og faktisk en enestående måde at markedsføre sig på. Denne gang er der tre af disse med i THURINEREN, hvor de to af dem er tæt forankret på Thurø.
Ligesom så meget andet, så er der også nogle regler for markedsføring med native advertising, som vi naturligvis lever op til. De skal bla. skille sig ud fra det redaktionelle stof i bladet på den måde det opsættes, det skal fremgå tydeligt at her er tale om en annonce, og så må der ikke være et navn i byline – altså stå hvem der har skrevet artiklen. Den skarpe læser vil dog nok kunne ane, hvem der skriver disse artikler i THURINEREN – også selvom navnet ikke står skrevet.

2018 rinder snart ud og et nyt år skyder frem – også på Thurø. Jeg vil gerne sige tak til alle som har medvirket til at gøre bladet til det gode lokalmagasin, det er. Tak til alle vores annoncører – uden jer ingen THURINEREN, og tak til alle jer som har inviteret indenfor til en kop kaffe og en god snak om livet på Thurø.

 

På gensyn i 2019

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer


Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php