Det som binder os sammen

19. februar 2019

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Redaktør mitsvendborg.dk

 

Tag et kig på billedet herover. Sådan så forsiden af det første mitsvendborg.dk – MAGASIN ud. Det var i oktober 2010, og det betyder, at det i år er 10. årgang vi sender magasinet på gaden og ud i alle brevkasser i Svendborg Kommune.
 
”Et nyt månedsmagasin der kan være med til at give et endnu mere nuanceret billede af Svendborg. En rigtig god ide, som jeg hilser meget velkommen”. Sådan lød ordene fra daværende borgmester, Curt Sørensen, da han på side 4 fik de indledende ord i byens nye magasin. Borgmesteren brugte især sin spalteplads på at fokusere på to ting: byens handelsliv, med forretninger i centrum og et gågadesystem der byder på oplevelser for kunder og turister – og Sydfyn som et kulinarisk mekka hvor vi har alle råvareproducenterne næsten i baghaven, samtidig med at vi har dygtige kokke og en lang række spisesteder i Svendborg, der formår at skabe gastronomiske oplevelser for kunderne.
Borgmesterens betragtninger dengang var ikke skudt helt ved siden af målet. Der er ikke mange byer med så mangfoldigt et restaurationsmiljø som i Svendborg, og med så lækkert et spisekammer lige i baghaven.

Svendborg har også noget ganske særligt at byde på med vores handelsliv i midtbyen, som i disse år kan glæde sig over spændende omdannelser af byrummene. Forandringer som gør det endnu mere inspirerende at bevæge sig rundt i byen. Fornyelser med aktiviteter og nye byrum, hvor det er mennesker som er sat i centrum. Og mennesker i midtbyen betyder handel – ligesom her har været siden middelalderen.

Da det første mitsvendborg.dk – MAGASIN så dagens lys i 2010 skrev vi også om byens handelsliv og har gjort det gennem alle årene. Det var dengang inden Facebook blev opslagstavle for mange af byens butikker og forretninger. Forskellen er da heldigvis til at få øje på, da vi endnu ikke har set udsendte medarbejdere fra Facebook besøge byens butikker for at skrive deres historie. Det gør vi derimod, og vi gør det sammen med vores butiksliv, da vi kender hinanden her i Svendborg. Det styrker nemlig vores relationer og sammenhængskraft, og når alt kommer til alt, så er det det vi skal leve af.

 

Download alle udgivelser af mitsvendborg.dk – MAGASIN 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php