Nyt TØSINGEN på gaden – med historier fra arkivet

27. februar 2019


Download TØSINGEN, marts 2019

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Redaktør, TØSINGEN 

 

Det sker, at jeg her på redaktionen får henvendelser fra tøsinger, om ikke vi kan bringe tidligere artikler fra TØSINGEN igen. Bladet har været ude siden 2011, så dykker vi helt ned i arkiverne, så har vi rigtig mange gode historier fra Tåsinge, som vist godt kan tåle at blive fortalt en gang til. Det vil vi gøre i år, hvor vi har plukket nogle ud og bringer gennem året.
Her i årets første udgivelse får du to tidligere artikler fra TØSINGEN.

Den ene artikel bragte vi i den allerførste udgave af TØSINGEN i foråret 2011, og handler om da man byggede Svendborgsundbroen. Det skete i årene 1963 – 1966, og i november 2016 kunne man fejre, at det var 50 år siden at kronprinsesse Margrethe klippede snoren og lod den første bil tage turen over broen med Svendborgsund 33 meter under sig.
Det var dog ikke lutter glæde hos alle, da Svendborgsundbroen blev indviet for 50 år siden. Især beboerne på Langeland var skeptiske og nervøse for, om den faste forbindelse ville affolke Langeland. Nu skulle man jo ikke længere med Vindebyfærgen, og kunne således uhindret forlade øerne på alle tider af døgnet. Genlæs historien indeni magasinet.

Den anden artikel, som du kan genlæse, bragte vi første gang i september 2013. Den går tilbage i 1700-tallet og fortæller, hvordan druk og tørre tæsk – ja, sågar mord, var en del af hverdagen på Tåsinge. Du får bla. historien om hvordan smedens gravide kone Catharina blev banket nærmest til døde af syv af Troense’s bymænd i en rus af øl og brændevin.
Smeden tog flugten gennem vinduet.

 

Uha, uha .. det var barske tider dengang på Tåsinge.

 

I dag går det heldigvis mere stille for sig på øen. De gode historier er overalt, og vi bringer dem nu på 9.årgang ud i alle brevkasser på hele Tåsinge. I år udkommer TØSINGEN fire gange: vinter, forår, sommer og efterår, og det er med stor glæde at kunne fortælle, at omdelingen af bladet er tilbage på lokale hænder. Det bliver således børn fra Tåsingeskolens to afdelinger i Sundhøj og Lundby, som i år får bladet ud på hele øen. Herfra skal lyde en kæmpe tak til alle elever og forældre, som har påtaget sig opgaven at omdele Tåsinges eget lokalmagasin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer



BESØG OS I TINGHUSET!
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php