Forkæl dine fødder – de fortjener det

27. februar 2019

ANNONCE

 

De fleste kender hende nok bedst som restauratør af Café Citronen i Brogade i Svendborg. Og det er ikke så underligt for Mette Kabell drev den populære café i godt og vel 20 år. Men i efteråret 2017 skulle det være slut med sent natarbejde, og hun besluttede at sælge forretningen og gå helt nye veje.
– Det var tiden, at der skulle ske noget nyt, og da min gode veninde og tandplejer, Gitte Engslet, havde et ledigt lokale i sin klinik i Brogade 31 på første sal, ja, så blev det starten på en helt ny karriere for mig, fortæller Mette Kabell som gik fra restauratørbranchen og i gang med uddannelsen som lægeeksamineret fodplejer.
– Faktisk var det lokalet og de dejlige lyse omgivelser i Gittes klinik, som gav mig inspiration
til at starte min uddannelse som fodplejer. I dag har jeg min egen fodklinik: Fodpleje i Centrum, hvor Gitte og jeg deler reception og fællesområder nærmest lige ovenpå min gamle café, smiler Mette Kabell.

 

Man bliver som genfødt
Når man som Mette Kabell har haft et arbejde, hvor fødderne er i gang hele dagen, så ved man, hvad det betyder med god fodpleje. Faktisk er vores fødder den kropsdel vi bruger allermest – og den vi behandler dårligst. Vi børster vores tænder og plejer vores hænder og ansigt med creme, men hvor gode er vi egentlig til at forkæle vores fødder.
– Alle bør få en fodbehandling jævnligt – ikke mindst håndværkere og personale på sygehuse og andre steder, hvor fødderne er i gang fra morgen til aften. Når man kommer hos mig til en fodbehandling, så skal man gå herfra med en følelse af velvære udover det sædvanlige. Man starter altid med at få et fodbad med blødgørende sæber fra en rigtig god tysk producent, som også kan købes i klinikken. Så gir’ jeg fodmassage, og klarer de ting, som man ønsker i sin fodbehandling. Det kan være behandling af ligtorne, neglesvamp og hård hud. Bagefter er man som genfødt, siger Mette Kabell og anbefaler fodbehandling hver 6.-8. uge hvis man bruger sine fødder meget.

 

Få et glas rødvin imens
I forbindelse med sin uddannelse har Mette Kabell også taget kurser i sygdomslære, anatomi og fysiologi. Der er nemlig mange sygdomme som kommer til udtryk på fødderne, for eksempel gigtsygdomme, sukkersyge og psoriasis.

– Jeg vil gerne kunne rådgive mine kunder bedst muligt i pleje af fødderne, så derfor har jeg suget alt den viden til mig, som har været muligt, siger Mette Kabell der også underviser en gang om ugen på Odense Fodplejeskole.

Mette Kabell tilbyder også forskellige negle- og voksbehandlinger. Og så udelukker hun ikke, at man skal kunne sidde og slappe af med et glas rødvin, mens man får sin fodbehandling. Man er vel tidligere restauratør.

 

fodplejeicentrum.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


Køb billet til teaterforestillingen
den 28. og 29. sept. her

NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php