Let’s work2gether

28. februar 2019

Fredag den 1.marts åbnes dørene til Sydfyns nye erhvervshus – Work2gether i Tinghuset.
(Foto: mitsvendborg.dk) 

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Forestil dig et hus med en helt særlig energi, og hvor det at indgå i et større arbejdsfællesskab er den bærende kraft. Hvor krydsfeltet mellem erhverv og kultur spirer, og bliver en helt naturlig del af måden at tænke forretning på. Et hus med højt til loftet i ordets bredeste forstand i en mangfoldighed af små og mellemstore virksomheder, hvor fundamentet hviler på den deleøkonomiske tankegang og hvor succes ikke alene måles på bundlinjen.
Sådan et hus er der i Svendborg.


I krydset hvor Vestergade, Tinghusgade og Viebæltet mødes, står byens gamle rådhus og tinghus. Foran den flotte gamle bygning står amtmand og greve Ludvig Frederik Brochenhuus–Schack rank med sin stok og spejder udover byen. Han blev byens æresborger i 1901 og statuen blev rejst af ham i 1903 til ære for hans store bedrifter og støtte til jernbaneanlæg, nye veje, opførelse af sygehuse og fremme af skolevæsenet.
Kigger man godt efter, så kan man godt fornemme grevens tilfredshed med den udvikling der foregår i den bygning, han havde sit virke i som amtmand for Svendborg amt for mere end 100 år siden.

 

Et moderne erhvervshus – med udsyn
Work2gether er navnet på det nye moderne kontorfællesskab som dørene åbnes til 1.marts. Siden efteråret har håndværkerne været i gang i det gamle tinghus med at etablere 120 arbejdspladser til det Sydfynske erhvervsliv med kontorpladser, delekontorer, åbne kontormiljøer, konferencelokaler med plads til op mod 80 personer og helt små intime lokaler, hvor mødet eller workshoppen for 2-6 mennesker kan holdes. Ideen er født af parret Lene og Thomas Junker Wiberg, som bor på Sjælland, og som har rødder på Thurø. De har købt den flotte gamle historiske bygning fra 1882, restaurerer den fra kælder til kvist og har ansat to dygtige lokale medarbejdere til at få skabt liv i huset.
Rune Rasmussen er ansat som administrativ leder, hvor han sammen med Daglig Leder i work2gether, Mette Østbjerg Nystrup, udgør husets ansigt udadtil.
– Her kommer til at summe af liv fra morgen til aften 365 dage om året, og det bliver stedet hvor små og mellemstore virksomheder på tværs af fagbrancher og personligheder, kan dele viden, netværke og sparre på tværs af faglighed, siger Rune Rasmussen og understreger, at huset ikke er tænkt som endnu et iværksætterhus i Svendborg.
– Vi bliver nok snarere step 2 fra fremtidsfabrikkerne i byen, hvor man hos os tegner et medlemskab fuldstændig skræddersyet til den enkelte og dennes virksomhed, og hvor det er adgangsgivende at indgå i et fællesskab – ikke et forpligtende fællesskab i sin kollektive form, men forstået således, at når man tegner et medlemskab af work2gether i tinghuset, så tager man samtidig ejerskab i udvikling af konceptet. Vi er ikke et kollektiv, men et moderne erhvervshus med udsyn og rigtig gode muligheder for at indgå i et større arbejdsfællesskab, forklarer Rune Rasmussen som glæder sig til den officielle åbning af huset den 1.marts.
Den sociale muskel
Der findes flere typer af medlemsskaber af work2gether i tinghuset og et medlemsskab spænder fra 190 kr. og til 2575 kr. om måneden. Alt afhængig af typen på ens medlemskab kan man benytte sig af husets faciliteter, netværk og virksomheder.
– Her vil også komme en arbejdscafé, som er åben for alle, og hvor man kan købe en kop kaffe og et stykke brød, og på den måde møde de mennesker og virksomheder som tegner og bor i huset, fortæller Mette Østbjerg Nystrup, som også brænder for at samle byens kreative kræfter, kunstnere og kulturaktører, som en del af arbejdet i at skabe et krydsfelt mellem erhverv og kultur.

I skrivende stund er der allerede tegnet 15% af husets lejemål. Den første af de spændende nye lejere som er flyttet ind, er Tina Kragh Rusfort, som driver design- og kommunikations-bureauet Courage Design. Virksomheden har eksisteret siden 1997, og har leveret grafisk design og kommunikationsløsninger til en lang række virksomheder, organisationer og kommuner.
– Gennem årene som selvstændig har jeg været en del af flere arbejdsfællesskaber både i København og i Svendborg. Det har altid været et stort aktiv for såvel min forretning som for min personlige udvikling. Man får rigtig meget sparring og en større kontaktflade gennem fællesskaber og netværk. Jeg vil sige, at det at styrke sin sociale muskel i en arbejdsrelateret retning nok er min største bevæggrund for at blive en del af work2gether, siger Tina Kragh Rusfort som i dag holder til i buen i det gamle tinghus, hvor hun deler kontor med en samarbejdspartner.

– Og her er plads til en mere, smiler den nye beboer i det nye arbejdsfællesskab i Svendborg.

 

work2gether.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


Køb billet til teaterforestillingen
den 28. og 29. sept. her

NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php