Giant Steps godt i gang med ny sæson

1. marts 2019

 

AF PIA BLOHM, Giant Steps

 

Så har Giant Steps igen pakket forårskurven med en masse musikalske fristelser. Den nye sæson er for alvor skudt i gang og en perlerække af koncerter, der dufter af jazz og verdensmusik. kan opleves frem til den spæde sommer. Heller ikke børnene er glemt, når Giant Steps i Børnehøjde er tilbage i højt humør søndag d. 24. marts kl. 11. De fire sortklædte og maskerede superhelte Tobias Trier, Peter Marott, Torben Westergaard og Carl Quist-Møller serverer denne formiddag deres iørefaldende og humoristiske sange med noget på hjerte. De stiller et eksistentielt spørgsmål i børnehøjde: hvad vil det sige at være ond, og hvornår er man det? Er det f.eks. ondt at binde dobbeltknuder på sin lillesøsters julegaver? Er det ondt at slå prutter i toget? At være ond er på mange måder en forbudt følelse, vi helst ikke må besidde. Og da slet ikke, hvis man er barn! Det onde er alt det, vi ikke kan lide, og som ville være nemmere, hvis det ikke fandtes. Værsgo – her er en fantasifuld og energifyldt koncert, der kan få selv de sødeste englebørn til at lege med. Men inden vi når så langt, hvad så med lidt ekstra kulør på tilværelsen her i den kolde tid?

Giant Steps tilbyder en medrivende og farverig rejse til varme, eksotiske himmelstrøg i godt selskab med den stærke mozambikanske bassist Isildo Novela og hans superkvartet torsdag. d. 28. februar kl. 20.
Afrejse: Arne B, Vestergade 10, Svendborg.

 

Læs mere om forårets koncerter i det aktuelle koncertprogram, der kan hentes på bl.a. Arne B, Svendborg Bibliotek og på www.giantsteps.dk. Mød desuden Giant Steps på Facebook. Billetsalg: billet.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer



BESØG OS I TINGHUSET!
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php