Det ny SIMAC bringer Svendborg Havn ind i fremtiden

27. februar 2019

Sådan kommer Det ny Simac til at se ud.
(Illustration: C.F. Møller Architects)

Se flere illustrationer her

Læs mere og download projektbeskrivelse her

 

Vinderen af arkitektkonkurrencen af det nye SIMAC på Svendborg Havn blev i dag præsenteret. 12.500 kvadratmeter i fire etager – 18 meter i højden – forventes stå færdigt i 2022. Det blev C.F. Møller og EFFEKT som vandt arkitektkonkurrencen om Det ny SIMAC.

 

Det ny SIMAC (Svendborg International Maritime Academy) bliver fremtidens maritime uddannelsesinstitution på havnen i Svendborg. Det åbne, fleksible og moderne læringshus er tegnet af C.F. Møller Architects og EFFEKT. I 2022 vil de nye bygninger stå klar til at uddanne fremtidens ledere til Det Blå Danmark og en række andre, innovative erhverv. Ud over Det ny SIMAC har vinderholdet også udarbejdet en helhedsplan for, hvordan en ny bydel på Nordre Kaj – med boliger og erhverv – kan tage form. Inklusive et konkret forslag til en genåbning af Kobberbækken, hvilket både giver nye, bynære grønne områder og sikrer denne del af Svendborg mod fremtidens ekstreme nedbør.

Arkitektkonkurrencen er gennemført af SMUC Fonden (Fonden Svendborg Maritime Uddannelses- center), der er stiftet med henblik på at eje, udvikle og bygge det ny SIMAC samt drive grund og bygninger i samarbejde med SIMAC. Projektet er blandt andet muliggjort takket være en betydelig donation på 100 millioner kroner fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Vinderprojektet for Det ny SIMAC signalerer åbenhed, fleksibilitet og højt til loftet.
 

Forslaget fra C.F. Møller Architects og EFFEKT er udpeget som endelig vinder af arkitektkonkur- rencens fase 2. Dommerkomiteen betegner vinderforslaget som et stærkt udgangspunkt for at etablere den nye uddannelsesbygning og for kommunens videre arbejde med udviklingen af Nordre Kaj.

Bestyrelsesformand Frederik Ejlers, SMUC Fonden, siger:

”I dommerkomiteen har vi vurderet, at C.F. Møller Architects og EFFEKT har præsenteret en spændende og veldisponeret uddannelsesinstitution, der afspejler SIMAC’s fokus og visioner om åbenhed og fleksibilitet. Det ny SIMAC vil fremstå som et fyrtårn på Nordre Kaj, og vinderpro- jektets fine fornemmelse for skala giver overgange til havnens øvrige store bygninger og åbne rum. Kort sagt: vi synes at det nye hus vidner om en kraftfuld og energisk institution med højt til loftet og stor opfindsomhed.”

Borgmester Bo Hansen (S), Svendborg Kommune, siger:

”Det ny SIMAC er en del af Den Blå Kant, der bevarer og fremtidssikrer havnen i Svendborg. Vi er meget glade for at have fået et konkret forslag til helhedsplan for området ved Nordre Kaj, der giver plads til både boliger og arbejdspladser. Vi får fin adgang til havnen. Strukturen og tætheden i den nye bydel minder om det gamle Svendborg. Og forslaget til åbning af Kobberbækken vil give grønne forbindelsesveje og den nødvendige sikring mod ekstreme regnskyl. Arbejdet med at realisere visionerne i helhedsplanen er kommunens ansvar og vil få stort fokus i de kommende år.”

Direktør Jesper Bernhardt, SIMAC, siger:

”Vi ser frem til at bringe skibe, maritime eksperimenter og den nyeste teknologi til havnen. Med de nye rammer styrker vi innovation og erhvervsudviklingen i området. Og vi kan møde den stigende søgning til de maritime uddannelser. Det ny SIMAC bliver et meget attraktivt sted at uddanne sig, og vi kan styrke vores rolle som et maritimt kraftcenter, der kan tiltrække og fastholde talent i Svendborg.”

En kombination af moderne undervisningsbyggeri og nye herlighedsværdier for byen
Dommerkomiteen roser vinderholdet for deres lydhørhed og gode samarbejdsevner i konkur- rencefasen. Det lover godt for det videre samarbejde med SMUC Fonden om at realisere Det ny SIMAC. Og med Svendborg Kommune om den videre udvikling af helhedsplanen for Nordre Kaj.

Julian Weyer, partner og arkitekt hos C.F. Møller Architects, siger:

”Vi er rigtig glade for, at vores forslag til Det ny SIMAC og helhedsplanen er blevet godt modtaget. Det ny SIMAC er en hyldest til havnens særegne arkitektur og maritime miljø – et fleksibelt og moderne hus, der igennem åbne, rå og robuste omgivelser lægger op til samarbejde. Uddannelses- institutionen bliver en integreret del af byen og spiller sammen med de nye grønne og rekreative bymiljøer langs havnen.”

Sinus Lynge, partner og arkitekt hos EFFEKT, fortsætter:

”Det er visionen med Det ny SIMAC at styrke forbindelsen mellem byen, Nordre Kaj og havnen som helhed. Huset kan blive et vartegn for omdannelsen af Svendborg Havn og fungere som katalysator for både byliv, uddannelse og nye erhverv på havnen.”

 

Projektet er blevet muliggjort takket være en donation på 100 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden. Det samlede finansieringsbehov er på 310 millioner (ex. moms). Sideløbende med arkitektkonkurrencen arbejder SMUC Fonden og SIMAC på at sikre finansieringen af byggeprojektet. Grunden bliver købt af Svendborg Kommune, som derudover ikke har penge i opførelsen af Det ny SIMAC.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php