Sådan bliver folk snydt

28. marts 2019



AF ALLAN BOJSEN, bojsen.dk

Et udenlandsk sikkerhedsfirma, KnowBe4, har en masse forstand på, hvordan folk bliver narret, og firmaet ved naturligvis også en del om, hvor man kan forebygge, så man ikke nødvendigvis hopper på limpinden. KnowBe4 har udsendt en liste over de fælder, som mange af os hopper på. Derfor: kast et blik på listen over nogle af disse metoder og vær opmærksom næste gang du får et lignende tilbud. Tænk dig godt om, inden du trykker på et link.

Opdater dit password
Du modtager en besked, hvor Microsoft, din bank eller anden tjeneste beder dig om at opdatere dit password. Du klikker på et link. Haps! Nu er og kodeordet landet i banditternes skød.

Man kan relativt nemt blive snydt på internettet, hvis man ikke er en anelse vågen og agtpågivende. Et enkelt og hurtigt klik med musen (eller tryk med fingeren) kan resultere i dårligt humør, utryghed og lommersmerter af de store. Derfor handler det igen igen om at advare imod de smarte metoder, som lyssky banditter tager i brug, når de forsøger at narre dig og alle andre på nettet.

Ordre kvittering
Det lyder fristende, når man modtager en ordrebekræftelse på en luksusvare – også selv om man ikke har bestilt den. Et klik på leveringsstatus kan medføre, at du snart er blevet narret igen.

Billige biografbilletter
Pludselig tikker en SMS ind på telefonen: du har vundet adgang til billige biografbilletter med popcorn og hele svineriet. Du skal blot indtaste kreditkortinfo, så er billetterne dine. Snart er dit kort lænset.

Problemer med bankkontoen
Et pengeinstitut kontakter dig, fordi de oplever uregelmæssigheder med din bankkonto. Enten er det kontoen, den er gal med, eller også oplever banken en masse mislykkede forsøg på indlogning. Så nu skal du blot lige logge ind for at verificere at alt er ok. Nej, vel – det gør du bare ikke!

Opsigelse af din konto
Du har brugt en streamingtjeneste i lang tid, og nu modtager du pludselig en meddelelse om, at kontoen opsiges inden for kort tid, med mindre du reagerer med et login på kontoen. Gør det ikke.

Sidste reminder
Metoden med at sende dig en sidste reminder, inden din konto spærres, er også meget anvendt. Banditterne stikker til en følelse, hvor man ikke kan overskue tingenes gang, hvis en bestemt konto spærres. Mange logger ind på kontoen, hvorefter banditterne har dit login.

Din pakke er på vej
Endelig er metoden med at friste folk ind på en form for virus meget brugt. En meddelelse vedrørende en spændende pakkelevering er næsten for godt til at være sandt. Nysgerrigheden er stor. Et klik på et link kan medføre, at indholdet på din computer krypteres. Tabt. Med mindre du betaler …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php