Hackere i køkkenet

11. april 2019

“Fold” med stålbeklædte låger fra Reform er et af de mange eksempler på Ikea-hacks.

 

AF SUSANNE MAGELUND

 

Det var hackere der lagde AP Møllers containertrafik ned worldwide, som mange sikkert husker. Nu har hackere kastet sig over IKEA! I modsætning til det før nævnte angreb, så sker det på helt lovlig vis og det virker som om IKEA tager det helt roligt. Det handler denne gang ikke om cyber-kriminalitet, men om skabslåger. Begrebet har fået sit eget navn: IKEA-hacks og det ser ud til at være en succes. Firmaer som Reform har fanget ideen og laver låger, skuffefronter, sokler og bordplader, der passer til elementerne fra IKEA. Der har længe verseret rygter om, at de kendte køkkenfirmaer får lavet alt, hvad der ligger bag ved lågerne, på de samme fabrikker og i samme kvalitet som IKEA. Den eneste forskel skulle være navnet. IKEA-hacks er selv-elementerne fra IKEA der kombineres med fronter i snedkerkvalitet. Udvalget er stort og du kan få fronter i mange typer træ, med linoleum, læder, stål osv.

Nogle kunne måske tro at dette indlæg er sponseret af den svenske møbelgigant, men det er ikke tilfældet. Om det er HTH, Uno Form eller Gaggenau gør ingen forskel, når jeg designer rum til boligen.

Jeg har hjulpet mange kunder med indretning af køkkener af alle typer og der er fordele og ulemper ved dem alle. Min opgave er altid at finde ind til hvilken type køkken min kunde har brug for og selvfølgelig hvilken økonomi der er til rådighed. Men hvorfor overhovedet bruge en indretningsarkitekt? Alle køkkenfirmaer tilbyder at tegne både køkken, garderober og bad for deres kunder. Forskellen er bare, at køkkenkonsulenter ikke tager stilling til selve rummet og dets placeringen i forhold til resten af huset. Kunne man flytte en væg eller lægge et andet rum til? Sætte en havedør i? Lave et ovenlys eller noget helt andet som kunne skabe ekstra værdi. Hvilke farver, materialer og belysning gør rummet mest sammenhængende, smukt og funktionelt? Alle disse overvejelser får jeg afklaret sammen med kunden inden de møder udvalget i køkkenfirmaet.

IKEA-hacks er derfor blot en ny og spændende mulighed i min værktøjskasse, når jeg hjælper mine kunder fremover.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


Forestilling spiller
den 28. og 29. sept.
Køb billetter her


ÅBNER SNART I TINGHUSET!
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php