Haven er (også) for børn

12. maj 2019

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF SUSANNE RIBER

Det er nu vi går i haven, vi graver i jorden, vi planlægger hvilke planter, vi vil have i køkkenhaven, vi køber frøposer og stiklinger til udplantning. Har du tænkt på, at gennem havearbejdet kan du forene læring og samvær med dit barn?

 

I maj måned er jordtemperaturen den helt rigtige til havearbejde. Det er nu vi skal så alle de frø vi har købt og udplante de stiklinger, vi har drevet frem i vores vindueskamme eller købt på torvet og i planteskolen. Et arbejde som kræver en vis indsats, men som for mange også forbindes med en nærmest meditativ opgave, og hvor belønningen er at kunne høste friske og økologiske grøntsager.  Nogle høster grøntsager til det meste af efterår og vinter, og andre nyder blot at kunne supplere sommerens menu med lidt fra urtehaven.

Er du så heldig at have en have, en kolonihave eller måske en dejlig altan med krukker og altankasser, så har du også mulighed for at give dit barn chancen for at opleve glæden ved at høste egen avl. I dag fylder ideer og tanker om ”fra jord til bord”, miljø og insekternes overlevelse meget i debatten, og måske vi gennem mange år har forsømt at lære vores børn, hvor urterne kommer fra. Ærter og bønner kommer ikke bare fra fryseposen i supermarkedet, og kartoflerne og jordbær skal graves op eller plukkes, inden vi finder dem i butikkerne. Kender dit barn vejen fra jord til bord? Måske, men mange gør ikke. Så derfor skal opfordringen, efter års erfaring med børn i haven være, at du skal give dit barn glæden ved at så og høste af egen avl.

Det lyder nemt – og det er det ikke. Helt overordnet er det vigtigt, at de ting du vælger, at så og plante sammen med dit barn skal spire og gro hurtigt, og der skal komme et udbytte. Du skal vælge de rigtige grøntsager og blomster, så resultaterne se hurtigt. Det er en god ide at begynde med små plantebakker i vindueskammen, her spirer tingene hurtigt, og resultatet kommer hurtigere, når vi sætter stiklinger ud i haven og i krukkerne. Det er en god ide at tage udgangspunkt i de grøntsager, dit barn kan lide, men måske du også skal supplere med nye urter, dit barn ikke kender. Jeg har gode erfaringer med jordbær, kartofler, ærter, frilands(skole)agurker og tomater, men også græskar både til at spise og til pynt er sjove at dyrke. Ind i mellem rækker af grøntsager er det sjovt at så sommerblomster som Stolte Kavaler, Blomsterkarse, Honningurt og Mamelukærmer, de spirer hurtigt, er flotte mellem alt det grønne, er godt for insekterne, og kan plukkes til en flot buket til middagsbordet. Held og lykke med arbejdet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php