Svendborg udvikles i fællesskab

10. maj 2019

 

AF RUDI RUSFORT KRAGH, FMD. BY OG LAND – SYDFYN

 

Livet mellem husene i midtbyen af Svendborg udgør den særlige mani, som kan definere den sjæl, som er særlig for Svendborg. Det som gør, at man her har en særlig oplevelse – som ikke findes i andre byer. Det emmer af hygge, at stemning og en særlig ro. Et sted man har lyst at være.

Svendborg by er skabt på mange års aktivitet og gå-på-mod. Der er bygget, revet ned og igen bygget op. Her blandes nye og gamle bygninger. Gadeforløb krydser hinanden. For en fremmed er det nemt at fare vild. Svært at orientere sig. Det går op og ned. Fra Møllergade kan det være svært at finde havnen, hvis man ikke lige ved hvor den er. Trods den kun er få gader væk.

Byen har så meget at byde på. Mange af de ting der er skabt de senere år er etableret gennem partnerskaber mellem kommune, fonde, virksomheder og lokale ildsjæle. Som eksempler på dette er restaureringen af Christiansmøllen, Havnetrappen, bindingsværkshuset i Kullinggade 6a, Borgerforeningen. Bygninger og ruminventar står der bare. Men var disse partnerskaber ikke opstået, eksisterende disse oplevelser ikke.

Svendborg fornyer sig. Forandrer sig. Historien og nutiden blander sig. Det skaber identitet. Man er svendborgenser. Stedet skaber sine egne fortællinger.

Mange parter arbejder sammen om dette. Det sker flere steder. På Frederiksøen. På havnen. Omkring Møllergade. På Torvet. Byen og havnen indeholder store potentialer. I mange år har vi drøftet havnen. Og vi har drøftet byen. For tiden drøfter vi samspillet – at den nye havn og byen er hinandens forudsætninger. At de supplerer hinanden. At når man går en tur i byen kan man også tage et smut over på Frederiksø – og se hvad der sker der….

Det gode liv leves i Svendborg. Her er fokus på mennesket. Her kan man udvikle sig og have sin egen identitet. I Svendborg leves livet i nuet. I bevægelsen. I trygheden. Man føler sig fri. Det er nogle af de glade budskaber i Cittaslow-byen. Man skynder sig langsomt. Handler under hensyntagen til rettidig omhug.

Alt det og mere til kan du opleve på Svendborg Teater i forestillingen Da Svendborg Blev Moderne, som spiller sidste weekend i september. Du kan købe billetter på: www.kulturhussvendborg.dk.

Forestillingen spilles i anledningen af By og Land-Sydfyns 50 års jubilæum.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php