Den kulinariske kulturarv

26. maj 2019


Download mitsvendborg.dk – MAGASIN, juni 2019

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Redaktør mitsvendborg.dk

 

Nogle gange kan man ikke se skoven for bare træer, og hvis vi kunne, så burde vi nok se de enorme potentialer der ligger i de kulinariske oplevelser i det sydfynske. Hvem ved, om 100 år kan vores kulinariske kulturarv have lige står stor betydning for os, som det maritime har det i dag.

Lad os bare lege med tanken og skrue tiden nogle år frem.

Det Sydfynske Øhav. Stedet man tager på kulinarisk oplevelsesferie med hele familien, på weekendtur med gode venner eller på firmaudflugten. Man har for længst etableret et kulinarisk turistbureau, som koordinerer kulinariske oplevelser i det sydfynske, og en afdeling på erhvervskontoret som udelukkende servicerer virksomheder som vil etablere sig eller allerede beskæftiger sig indenfor det kulinariske.

Handelslivet i Svendborg midtby er det eneste tilbageværende på Fyn – udover Odense, som har satset stort på kædedetailhandlen – og som har sat sig tungt overalt i byens gågadenet. I alle andre byer på Fyn er det nethandlen og store indkøbscentre som har overtaget detailhandlen. Men ikke i Svendborg. Her stortrives handelslivet. Her tager man til og handler, fordi man samtidig får en på opleveren. Hos skohandleren får man en pose lakrids-snørrebånd fra en fynsk lakridsproducent, når man har købt sine nye sko. Ved frisøren er der most fra æbleplantagerne på Tåsinge. De lokale restauranter har alle et lokalt strejf på menukortet, og man har skabt en fælles indkøbsordning, hvor man køber lokale råvarer, som bruges i køkkenet, og efterfølgende indgår i menukortet. I omklædningsrummet i dametøjsbutikkerne er der billeder og små korte kulinariske fortællinger om steder i området der er værd at besøge, og så skiller udstillingsvinduerne i hele midtbyen sig ud ved, at her altid er en visuel appetitvækker til en lokal smagsoplevelse.

Den grønne tråd er endelig færdiggjort. Skolegade er lukket fra Bagergade mod Dr.Maen og Krøyers Have er forlænget hele vejen ad Skolegade og Ramsherred i et stort grønt parkområde som munder ud i Torvet. Torvehandlen er nu mere permanent og udvidet med boder, hvor lokale producenter sælger smagen af Sydfyn. Man møder små handelsboder og mobile cykelmadvogne overalt i byens nye parkområde, som snor sig symbolsk af vejen foran byens rådhus. Flere steder er her indrettet små oaser, hvor man på alle årstider kan nyde frokosten, hvad enten man er turist eller så heldig selv at bo i Svendborg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php