Da Fungiaerne kom til Klintholm

26. maj 2019

Ulla Sonne under arbejdet med skitser og færdige skulpturer
(Foto: Sten Georg)

 

AF STEN GEORG

 

Hvis du en dag skulle nænne at forlade Svendborg og omegn for at søge gode ferieoplevelser andre steder i Danmark, så er Møns klint ikke noget dårligt bud. Og du har mulighed for stadig at bevare en flig af båndet til Sydfyn.

Ikke langt fra klinten er der nemlig netop blevet opført otte luksuøse, velbeliggende moderne ferielejligheder, tegnet af PLH-arkitekter, alle indrettet med hver sit særpræg. Og her kommer linket til Svendborg ind: To af lejlighederne er udsmykket med keramiske unikarbejder af keramiker Ulla Sonne fra Sankt Peder Stræde.

Fossiler til væggen
Ulla Sonne fortæller om forhistorien til den kreative proces;
– En af de allersidste dage i januar blev jeg kontaktet af Inger Marie Scavenius på Klintholm Gods. De manglede en kunstner til at udsmykke to af deres nye ferielejligheder ”Hunosøgaard Lake Appartements” som var under opførelse. Det overordnede motiv for udsmykningen var ”Fossiler”, og de havde fået mig anbefalet på grund af min interesse for havet og dets mylder af liv og sære formationer. Jeg dykker og omsætter bl.a. mine undervandsoplevelser til keramiske arbejder, siger Ulla Sonne.

 

Et nyt arbejdsfelt
Almindeligvis laver Ulla Sonne små skulpturer og unikke brugsting, så vægdekorationer var ikke noget hun normalt gav sig i kast med på det tidspunkt. Men da hun gennem en længere tid havde arbejdet en del med motiver over en bestemt koral, kaldet Fungia på grund af sine lameller, fandt hun interesse.
– Jeg udarbejdede et par små porcelænsskitser som jeg brændte og sendte billeder af dem til Inger Marie. Og fik heldigvis et begejstret svar retur, fortæller Ulla Sonne.

Tilbage var så ”kun” at få dem udført og finde de rigtige materialer og farver og ophængningssystem – og med kun to måneder til deadline…
– Keramik er rigtig længe om at tørre ordentligt, når man kommer op i store størrelser, siger hun.

 

Og uret tikker…
Kort fortalt var det en kæmpemæssig teknisk udfordring. Ulla Sonnes ovn er kun 45 cm bred indvendig, så det satte en naturlig begrænsning på størrelsen.
– Porcelænet er svært at arbejde med og revnede under tørringen. Jeg byggede hjælpeværktøjer, små forhøjninger til at forme skulpturerne over, blandede papirfibre i materialet, prøvede med stentøjsler, monterede plastikbånd som skulle holde sammen på det under tørringen- og skævede konstant til kalenderen, samtidig med at tørringen skulle ske uendelig langsomt for at undgå revner, forklarer keramikeren.
– Farver blev udviklet og sprøjtemetoder forsøgt og på grund af ovnens manglende kapacitet måtte jeg brænde over flere omgange og arbejde i døgndrift. Først dagen før deadline tømte jeg den sidste ovnfuld, så tingene kunne monteres på plader med hængebeslag.

Mens bilen blev pakket, blev den sidste skulptur limet på sit underlag og tørrede på vejen til Møn. Og så vidt vi har hørt, holder den endnu, smiler Ulla Sonne.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php