Prøverne er nu i gang til teaterstykket om Svendborgs historie

21. august 2019

(Foto: Rudi Rusfort Kragh)

 

Skuespillerne er nu i gang med prøverne til det debatterende musikteaterspil, Da Svendborg Blev Moderne.

 

Rundt omkring i Svendborg øves der nu blandt professionelle og amatører skuespillere og korsangere til den kommende forestilling. Mere end 40 korsyngende skuespillere er involveret i den store forestilling, som opføres i anledning af foreningen By og Land-Sydfyns 50. års jubilæum.

En del af de medvirkede er gået direkte fra Kirkegaardsspillet, andre er helt nye på de skrå brædder. Men stemningen er høj og alle er super motiveret, fortæller instruktøren Marianne Kjær.

Teaterforestillingen har været forberedt siden efteråret 2018, hvor en baggrundsgruppe bestående af museumschefen for Svendborg Museum, Esben Hedegaard, restauratør Launy Lindahl og tidl. Lokalredaktør for Fyns Amts Avis Ole Kølster har leveret gode historier til manuskriptforfatteren, som også er Marianne Kjær.

Billetsalget er i gang, og der er solgt ca. 900 billetter. Der er stadig ledige pladser.

Med det tempo på billetsalget bliver der rift om de sidste stole, forudser Rudi Rusfort Kragh, formand for foreningen By og Land-Sydfyn og idemand til teaterstykket.

Teaterstykket er en revy over Svendborgs moderne historie. Det er en forestilling om de store ideer, de mange visioner og den evige pengejagt for at få drømmene finansieret, for kommunen mangler ofte penge. Men det afholder ikke driftige iværksættere fra at søsætte nye projekter, som ofte har tilknytning til vandet og havnen. Det går over stok og sten – så hurtigt at man kan blive forpustet og må sætte sig på en bænk og tænke tilbage på den gang man var ung og forelsket. For stykket handler selvfølgelig også om kærlighed, om længsler og en fortid der er til fri fortolkning.

Teaterstykket opføres fire gange, den sidste weekend i september.

Teaterspillet om Svendborg moderne historie opføres i anledning af By og Land-Sydfyns 50. års jubilæum. Foreningen er dannet 11. april 1969.

Følg med på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php