Forandringen kommer nedefra, fra græsrødderne ..

4. september 2019

Download By og Land- Sydfyn 50 års jubilæumshæfte

 

AF RUDI RUSFORT KRAGH, Cand.scient.soc.
– Formand By og Land- Sydfyn

 

Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur for Sydfyn har gennem fem årtier ulønnet arbejdet for at fremme kulturarven i Svendborg. Resultatet af dette arbejde er svært at overse – Sydfyn er i dag kendt viden om for sine mange fine historiske bygningsværker og landskabspartier.

 

Svendborg er kendt for sit righoldige musikliv, sine mange kunstneriske og kreative mennesker og sin smukke natur, omkranset af det blå vand. Området er også kendt for sine mange herregårde, de utallige bindingsværkbygninger, mange med stråtag, og sin rige kulturhistorie.

 

Det er ikke en naturlov at området har disse herligheder, som vi lokale glæder os over. Herligheder som også trækker både turister og tilflyttere til. Disse herligheder udspringer at mennesker der vil noget, mennesker der handler og mennesker der brænder for deres sag.

I dette hæfte fortælles historien om, hvordan en kreds af engagerede og ulønnede mennesker på Sydfyn gennem fem årtier har bidraget til forme det Svendborg vi kender i dag. Udspringet er en forening der blev dannet i 1969; Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur på Sydfyn.

 

Det er historien om hvordan mange bække små kan blive en stor å, eller hvad der sker når ringe spredes i vandet. Når nogle kaster en bold som andre griber. Alle disse ordbilleder har et til fælles; at en ide har spredt sig til andre end blot foreningens medlemmer. Ideen om, at bygningerne kan indeholde kulturhistorie og lokal identitet der ikke kan bogføres i en regnemaskine eller fremgår på bundlinjen i en salgsopstilling. Gennem de sidste fem årtier har denne ide forplantede sig ud i samfundet. Den er blevet fanget af borgere der ikke er medlem af denne forening, som oprindeligt var bannerfører for denne tilgang. Ja, nogle kender måske ikke engang til foreningens eksistens.

 

Det rådes der nu bod på med dette hæfte, som udsendes i anledningen af forenings 50. års jubilæum.

 

Det er historien om hvordan græsrødder og aktivister, som Svendborg er så rig på, både arbejder indenfor det parlamentariske systems rammer og udenfor gennem gadehappening og oplysningsaktiviteter. Et mål har været styrende, at værne om og udbygge det, som vi har kært. I dette tilfælde vores fælles kulturelle arv – det som binder os sammen som område, det som skaber sammenhængskraft og giver os identitet som borgere på Sydfyn. Det som vi mærker når vi kører sydpå ad motorvejen, har lagt Odense bag os og kan se landsbyerne og den sydfynske hovedstad for an os – når vi mærker følelsen; nu er vi hjemme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php