Hos Mette er dine fødder i gode hænder

10. september 2019

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

 

Vi går i gennemsnit 305 kilometer om året – eller hvad der svarer til syv marathonløb. På et helt liv bliver det til 18.440 kilometer – noget i nærheden af halvvejs rundt om jorden.

Puha, man bliver helt træt i fødderne bare ved tanken. Og hvor meget tænker vi i grunden over hvor vigtige vores fødder er. Uden dem kom vi jo ingen vegne. I hvert fald ikke ved egen hjælp.
Mette Kabell ved godt, hvad det betyder at være træt i fødderne efter en lang dag. Efter 21 år som restauratør af Café Citronen, og inden som tjener på Hotel Troense, hvor hun er udlært, har hun gået rigtig mange skridt hver eneste dag. Så det lå nærmest lige til højrefoden, da hun den 2.januar åbnede sin egen fodklinik, Fodpleje i Centrum, i Brogade 31.
– Jeg solgte Citronen og forlod dermed restaurationsbranchen for at gå helt nye veje. Nærmest direkte herefter tog jeg uddannelsen som lægeeksamineret fodplejer, og rykkede ind i Brogade 31 på 1.salen, hvor jeg deler klinik med tandplejer Gitte Engslet. Men jeg havde slet ikke forestillet mig, at det skulle gå så forrygende som det er tilfældet, smiler Mette Kabell og fortæller, at det ikke er kunder hun har manglet i sin nye fodklinik.

Negle der holder
Mette Kabell er født og opvokset i Troense på Tåsinge. Efter endt læretid på Hotel Troense flyttede hun ind til midtbyen, hvor hun i en periode arbejdede på diskotek Las Vegas i Frederiksgade. I 1997 ombyggede hun en blomsterforretning i Brogade til Café Citronen, som hurtigt blev til et in-sted i byen.

I dag er det en anden form for velvære end gode frokosttallerkener og funky drinks Mette Kabell tilbyder. Og det er både kvinder og mænd som kommer på klinikken.
– Jeg oplever en del mænd, primært håndværkere, som kommer her og får en fodbehandling, når fødderne har været for mange timer i sikkerhedsskoene. Det kan nemlig godt give en del hård hud, siger Mette Kabell som naturligvis også tilbyder fodbehandlinger i den mere feminine retning.
– Det er jo sandal-tid lige nu, hvor vi tager til stranden, og så ser det godt ud med pæne og velplejede tånegle. Jeg har mange kvinder, som kommer og får en forkælelse af fødder og tånegle, og her har jeg et super godt produkt til lakering af tånegle, som ikke hurtigt bliver slidt af, men holder i op til seks uger, fortæller Mette Kabell som selvom hun er 100% bymenneske, og helst ikke skal bo mere end 50 meter fra togskinnerne, stadig betragter sig som en ægte tøsing.

fodplejeicentrum.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php