Besøg også Giant Steps om lørdagen!

11. september 2019

 

Af PIA BLOHM, Giant Steps

 

Rigtig mange kender Giant Steps for koncerter torsdag aften, men den aktive musikforening  præsenterer også saftige musikalske godbidder på lørdag eftermiddage. Under overskriften Lunz & Lun Jazz går det således løs tre gang i denne sæson. Der lægges hårdt ud med en vaskeægte soulfest lørdag d. 5. okt. med to af Danmarks bedste sangere Bobo Morena og Nis Pedersen. Bag de to frontfigurer befinder fire solide musikere, der alle har en lang karriere bag sig i selskab med markante danske musiknavne.  Vil du genopleve kunstnere som f.eks. Otis Redding, Wilson Pickett og Ray Charles, er denne koncert et must.
En måned efter lørdag d. 2. november står soul- og gospeldronningen Marie Carmen Koppel klar med en imponerende vokalpræstation, der både rummer det skrøbelige og kraftfulde. Hun akkompagneres af sin bror Benjamin Koppel, der er kendt som en af landets helt store saxofonister. Men denne eftermiddag kan man opleve Benjamin, ganske sikkert overraskende for mange, som pianist. Et instrument han også mestrer til fulde.


Lørdag d. 7. december er Lunzz & Lun Jazz lagt i hænderne på to ypperlige musikere på den danske jazzscene, nemlig klarinettisten Nulle og violinisten Bjarke Falgren. Trods en aldersforskel på 42 år har de to spillemænd et solidt slægtskab på det musikalske og det personlige plan. Man kan ganske enkelt mærke, at de holder af hinanden og musikken, de skaber sammen – og vigtigst af alt at dele den med publikum. Med sig har de Heine Hansen og Morten Lundsby på henholdsvis klaver og bas. Alle lørdagskoncerterne starter kl. 14, og fra kl.13 er der mulighed for at nye Arne B’s lækre frokostbuffet.

Billetter kan købes online på Billet.dk. Prisen er den samme, om man køber ved indgangen eller i forsalg.

 

Læs om alle efterårets 20 koncerter på www.giantsteps.dk. Det trykte koncertprogram kan bl.a. hentes på Arne B og Svendborg Bibliotek. Mød desuden Giant Steps på Facebook.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php