Da Svendborg blev moderne – perioden 1969-2019

26. september 2019

Husrække i Bagergade måtte vige pladsen for gennemfartsvej mellem Centrumpladsen og Dronningemage.
(Foto venligst udlånt af Svendborg Lokalhistoriske Arkiv)


I denne periode gennemføres mange ændringer som både påvirker den førte politik, forvaltningen på Rådhuset og Svendborgs fysiske udseen
de.

 

AF RUDI RUSFORT KRAGH, cand.scient.soc – formand for By og Land-Sydfyn, siden 2001

 

I perioden 1960 til 1980 oplevede svendborgenserne at mange bygninger og hele kvarterer blev ryddet i udviklingens tegn. Nedrivningerne og gadegennembrud skete for at gøre plads til det nye. Nye bygninger blev opført og nye pladser blev skabt for at give adgang til mere lys til boligerne, og mere plads til bilismen. Der blev anlagt nye parkeringspladser mange steder i midtbyen i den periode. Byen skulle være mere sund for befolkningen. Samtidig skulle det stigende trafikpres i midtbyen lettes. Man fulgte med udviklingen, rev ned og skabte plads.

Trods bekymringen og dannelsen af en bevaringsforening i 1969 kunne dette ikke stoppe de næste store gadegennembrud, som kom i slutningen af 1970erne. Det ene var forbindelsen fra Centrumpladsen til Dronningemaen, som skærer Bagergade over. Derved blev der fjernet en lang række sammenhængende karakteristiske bygninger i Bagergade. Der var demonstrationer og protester i gaderne for at hindre dette gadegennembrud.

Samtidig gennemførte man i 1977 et andet stort gennembrud. Man anlagde en ringvej syd om bymidten, som i en lige linje forbandt Vestergade til Valdemarsgade. I den forbindelse fjernede man en stor gård, Landbogården, der lå i Gerritsgade 37. Denne havde rødder helt tilbage til 1756, men måtte lade livet til fordel for et areal til p-pladsen i Valdemarsgade-Lundevej-arealet, samt p-pladser til det nye varehus i Gerritsgade, som erstattede Wandalls Hotel. Der var folkelige protester i gaderne, underskriftsindsamlinger og offentlige møder for at bevare Landbogaarden.

 

Landbogaarden måtte vige pladsen for parkeringspladsen v. Valdemarsgade-Lundevej.
(Foto venligst udlånt af Svendborg Lokalhistoriske Arkiv)

 

”Gennem de sidste 50 år har foreningen været katalysator for den folkelige bevaringstanke på Sydfyn”.

Når nye byggeplaner præsenteres, kommer de første protester og modreaktioner i dag ofte fra enkeltpersoner, der kun i sjældne tilfælde er medlemmer af foreningen. Det er tydeligt at svendborgenserne, som reagerer på driftige developeres projektidéer, reelt kærer sig om lokalmiljøerne eller er bevidste om enkelte elementers samspil med helheden. Bestyrelsen i bevaringsforeningen By og Land-Sydfyn kan på den måde mærke at foreningens mission er stærkt forankret i lokalsamfundet – at mange bakker op om bevaringstanken uden at være aktive medlemmer af foreningen. Af samme grund mærker foreningen også lydhørhed og interesse hos politikerne i Byrådet, der gerne hører foreningen om en given sag, ofte før offentligheden er bekendt med sagen.

Gennem de 50 år foreningen har eksisteret, har samfundet forandret sig meget. Foreningen By og Land-Sydfyn har haft nogle forholdsvis stabile pejlemærker gennem alle årtierne, som har været ledetråde for det arbejde, foreningen har bedrevet.

Af materiale som findes på Lokalhistorisk Arkiv kan man læse, at i de første år af foreningens eksistens blev en række projekter søsat og sigtelinjer udstukket. I dag kan vi konstatere, at disse tidlige initiativer – direkte og indirekte, har påvirket byrum i Svendborg og forvaltningens arbejde på Rådhuset. Pladsen er her for snæver til at komme ind på det hele, så i det følgende vil der blive fokuseret på emner, der er genkendelige for de fleste nulevende svendborgensere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php