Svendborg Havn

28. september 2019

Det næste slag om havnen kommer muligvis om en årrække. Det sker når Udviklingsplanen for Svendborg Havn tager fat på silo-bygningerne på Østre Kajgade.
(Foto: Christian Dan Jensen)

 

Svendborg Havn var ikke et særligt fikspunkt for foreningen i foreningens første 30 års levetid.

 

AF RUDI RUSFORT KRAGH, cand.scient.soc – formand for By og Land-Sydfyn, siden 2001

 

Det ændrede sig omkring år 2000. I 1998 lukkede Kelloggs på Østre Kajgade, og 265 medarbejdere mistede deres arbejdsplads. I 2001 lukkede tillige værftet, som i højperioden 1980erne og 1990erne havde haft beskæftigelse til 600 svendborgensere. Med lukningen af disse to store arbejdspladser blev arealer ledige, som mange havde et personligt eller et erhvervsmæssigt forhold til. Men samtidig var det arealer, der havde været lukkede områder. Hvis ikke man havde et ærinde dertil, var det arealer som man kun havde kunnet betragte på afstand. Områder, der nu blev sat i spil som offentlige byrum.

Tidens store spørgsmål blev ”Hvad skal vi leve af i Svendborg”?, når industrikulturen på den måde lukkede ned? Svendborg Kommune indbød, i samarbejde med foreningen, til en række foredrag i 2004 om byen og havnens udviklingsmuligheder. Spørgsmålet var, hvad havnen skulle bruges til, hvis ikke hovedvægten erhvervsmæssigt fremover var på traditionel industriproduktion? Samtidig dukkede nye begreber op i samfundsdebatten, som Den Kreative Klasse og Oplevelsesøkonomi.

Den lange snak om havnens udvikling resulterede i ”Fremtidens Havn. Udviklingsplan for Svendborg Havn”. Den blev vedtaget i Byrådet i foråret 2014. I denne udviklingsplan blev rammerne for det fremtidige arbejde med havnen lagt fast. Herunder rækkefølgen for udviklingsarbejdet med havnen. For foreningen var det afgørende at de kulturarvsmæssige installationer, altså bygninger, vægte, moler, bolværk mv., på havnen blev bevaret. Samt at der blev skabt sammenhæng mellem by og havn. At den to-delte by, der er opdelt med det tværgående jernbanespor over Frederiksgade, kunne fremstå og opleves som en samlet by.

Indenfor de rammer Udviklingsplanen for Svendborg Havn udstak, begyndte fortolkningerne af, hvad denne plan i praksis betød? Debatten gik særligt høj omkring lokalplanen for Jessens Mole 7-9, og siden også Kullinggade 29A. Begge projekter havde ES-Ejendomme som bygherre. Begge projekter viste tillige, at svendborgenserne har mange følelser knyttet til havneområdet og den maritime kulturarv. Nok også flere end både rådgiver og bygherre var opmærksomme på, da de gik i gang med at projektudvikle i disse områder. Kullinggade 29A (tidl. Baagøe og Riber-grund) blev midt i den ophedede diskussion, som også splittede Byrådet, fredet af Kulturarvsstyrelsen.

Det næste slag om havnen kommer muligvis om en årrække. Det sker når Udviklingsplanen for Svendborg Havn tager fat på silo-bygningerne på Østre Kajgade. Det afgørende bliver om disse bygninger, der er ikoner for industrihavnen, skal jævnes med jorden, eller de kan genbruges til et nyt formål, som kontorer, hoteller eller boliger?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php